163 / 387
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
161
bronn
5
Smededalteren, der spilles af Mad. Rind, som følger
sin Elskede i Vejr og Vind og søger Ly i en Hestestald, er
klædt i Atlask og Fløjl, hvilket Ryge da ogsaa lil sin store
Ærgrelse faar at høre i Kruses Blad „Theatret". Men det er
jo en national Fest, Dronningens Fødselsdag, der skal fej
res, og saa har Dr. Ryge ment, al der intet maa spares.
Ilans smukke og karakteristiske Ansigt opklares da ogsaa
ved al se de straalende Dragter, som efterhaanden vise sig,
og især siger han Jfr. Jørgensen, der spiller den træske Kuni-
gunde, og Mad. Dahlén, der har Grevinde Helenes Rolle, Kom
plimenter for deres prægtige Holdning, hvilken saa ganske
svarer lil de af ham inventerede Kostumer, der forøvrigt kun
lidet passe lil den Tid, hvori Stykket spiller. Lindgreen, der
skal spille den djærve Smed Theobald Friedeborn, synes ikke
at være ret i sil Es. For at studere paa sin Rolle har han
formodenlig ikke l'aael Lejlighed, som han daglig plejer, til
at besøge Hagens Vinkjælder eller „Kieler Omslag" (Agent.
Kielers Vinstue), hvor han hører lil Slamgjæsterne. Fryde
11
-
dahl, som tror at burde gjøre ham opmærksom paa en vigtig
Scene, tler ikke er gaaet godt ved Prøven, affærdiger han med
et kort: „lir. Greve, (saaledes kaldtes Frydendahl), del bliver
min Sag,“ og Frydendahl fjerner sig med de Ord: „Bittermann
(saaledes kaldtes Lindgreen efter hans Rolle i „Menneskehad
og Anger“) er gal i Parykken; han har ikke faaet sin sæd
vanlige Olter“. Stage spankulerer omkring som den drabe
lige Rhingreve, og Kongsted, der skal spille Ridder Schauen-
burg, hvisker nogle morsomme Tvetydigheder i Øret paa en
af de kyske Nonner. Afsides holder sig Karl Winsløw, der
er en af Dommerne i den hemmelige Ret, og C. N. Rosenkilde,
der spiller en Portner. Ingen aner, at disse to unge Skuespil
lere om nogle Aar skulle svinge sig op lil at blive Theatrets
ypperste.
Nu stormer en Skare Figurantinder ind, iførte hvide korte
Skjorter og trefarvede Trikots og med Blomsterbuketter i
Hænderne, sladrende og leende. De skulle forestille yndige
Jomfruer, der bringe Kejseren deres Hyldest i en sirlig Dauds.
Efter dem følger en Dandser, som endnu ikke er fuldstændig
paaklædl. Hans Extremiteter ere udstyrede med Trikots og
pyntelige Sandaler, men hans Overkrop bærer en lel lys
Trøje, og han har Papillotter i Ilaaret. Han har endnu meget
at gjøre, før han kan fuldende sit Kostume, thi han, der
tillige er Dandserepetitør, ved, at ved den sidste Prøve gik
enkelte Dele af Dandsen ikke saa godt, som de burde. Han
J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjebenhavn
11