GamleKongensKjøbenhavn

214

Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning

deres Arne, og at de til dette Formaal indøvedes i Vaabenbrug

og samledes i ordnede Hobe under Anførere, som de enten

selv valgte, eller som beskikkedes dem af Fyrsten. Borgerne

bleve ogsaa under en almindelig Fejdetilstand anvendte i Fel

ten paa Kongens Opbud. Dette vides i det mindste at liave

været Tilfældet i Kjøbenhavn i Middelalderen, og da var Bor

germestrene og Raadmændene deres Anførere. Men nærmest

var Formaalet Stadens Forsvar mod ydre Fjender, ligesom

ogsaa væbnede Borgere gjorde Vagter og sørgede for Orde

nens Opretholdelse i det Indre Dag og Nat. Efterhaanden

fik Væbningen i Kjøbenhavn en fast Organisation. Saaledes

var ifølge el Mønsterregister af 3. August 1588 til dette For

maal udskrevet et Antal af 1641 Personer, fordelle paa Hoved

stadens forskjellige Kvarterer. Hopmand (o: Hauptmand) var

en Hans von Hamborg, Oldermand i Væver embed et (o Lan

get), og der var fire Fændriker. De fleste af de menige vare

Hageskytter med Rør (Bøsser). Det mindre Anlal var har-

niskklædt, andre mødte med Federspyd (korte Spyd), nogle

med Slagsværd og atler andre med Hellebarder. De skulde

holde sig selv med Vaaben og vel ogsaa med Klædning, skjønt

det fremgaar af gamle Regnskaber, at de mere fattige Borgere

fik leveret Klædningen, der væsenlig bestod i en saakaldet

Kasjak, en Art Kappe. Af en Vedtægt fra 1610, som omtales

Dr.

Nielsens „Kjøbenhavn i Aarene 1536—1660“, ses det,

at alle de Borgere, der skulde deltage i Væbningen, vare for

delte i Roder hver paa 10 Mand, af livilke en var deres For

mand eller Rodemester (Rotmester). Naar der skulde mønstres,

rørtes Trommerne i alle Gader, og da skulde enhver af de

menige, der kaldtes Rotgesellen, gjøre sig paa del bedste og

sirligste færdig, saa at han bevæbnet kunde være foran sin

Rodemesters Dør, inden Trommerne rørtes anden Gang. Naar

liele Styrken var samlet udenfor Fændrikens Døjr, marcheredes

derpaa i Geled ud af Byen, eller hvor man ellers skulde hen

for at indøves. Af denne Vedtægt ses det ogsaa, at der til Vagt

tjenesten var en Hovedvagt, hvor Officererne samledes, me

dens hver Rode havde sin

corps de garde,

omkring paa Volden

og ved Portene. Paa Vagterne var al overflødig Drik og Fyl-

deri, Dobbel, Spil, Sværgen og Banden forbudt. Drukkenskab

strafledes haardt, og det var forbundet med Dødsstraf at bruge

Vaaben niou hinanden paa Vagt.

Noget anderledes var Kjøbenhavns Borgervæbning næppe

organiseret under Kjøbenhavns Belejring i 1659, da den med

stor Tapperhed forsvarede Staden og afslog Stormen Natten