220 / 387
218
Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning
per, Benklæder af mørkegraat Klæde, en lille Chakot efter
fransk Fa^oq, en flad, rød, ulden Ponpon, livori den danske
Kokarde, en Felthue af ungarsk Facon og Guldsnore paa Ær
merne som Distinktioner for Underofficererne. De ny ind-
traadte i Væbningen maatte anskaffe sig denne Uniform, men
for de ældre var det ingen tvungen Sag, og saaledes frembød
Væbningen især i de første Aar derefter en højst broget Blan
ding af de gamle røde Uniformer og de blaa Vaabenkjoler,
som ved Øvelserne ikke tog sig videre heldig ud.
Til Væbningens Tjeneste hørte at besætte Vagterne, naar
Garnisonen var borte, at møde ved Iidsvaade for at holde
Orden, at paradere ved offenlige Højtideligheder og at assi
stere ved den offenlige Ordens Opretholdelse i Tilfælde af
større Opløb eller alvorlige Optøjer. En ejendommelig For
pligtelse var den, at Væbningen skulde hjælpe ved Isning.
Saaledes maatte det borgerlige Infanteri i Vinteren 1808 og
1809 ise Stadsgraven og sørge for, at den for hvert Kompagni
bestemte Strækning blev holdt aaben.
Under Kjøbenhavns Belejring og Stadens Bombardement i
August og September 1807 var Væbningen med at besætte
Voldene og holdt trofast ud. Begge Korpser havde henved 100
saarede og flere dræbte, deriblandt ikke faa Officerer. Især led
Infanteriets Nørre-Kompagni meget; det havde ikke mindre
end 23 saarede, blandt hvilke en Løjtnant og en Fændrik, og
5 dræbte. Ved den saakaldte Filosofgangsfejde i 1789, ved
Posthusfejden i 1799 og ved Jødefejden i 1819 og 20 maatte
Infanteriet assistere Politiet og Garnisonen med at dæmpe
Optøjerne, og det samme var Tilfældet ved en anden Lejlighed,
der er mindre bekjendt. Den 4. Juli 1807 og paafølgende Dag
kom del til voldsomme Slagsmaal mellem Matroser og Mari
nere, der altid havde været dødelige Fjender. Der var saarede
paa begge Sider, ja Marinerne løb formelig Storm mod Ny
boders Huse. Borgervæbningen blev da opbudt, og den var
saa flink til at tilvejebringe Orden, at Kronprins Frederik
i en Proklamation fra Kiel takkede den for dens udmærkede
Holdning ved denne Lejlighed.
I indeværende Aarhundrede vare Stadshauptmændene
Brygger Mylius, Silke- og Klædekræmmer Hallander, Vinhand
ler Gabriel Wegener, Klædehandler Bernhard Thortsen og
endelig Kobbersmed Conradt. Med den sidstnævnte ophørte
Kjøbenhavns Stadshauptmandskab. Den 28. Marts 1848 blev
Chefen for Livjægerkorpset Oberst E. P. Bruhn udnævnt til
tillige at være Kommandør for samtlige Borgerkorpser, og