222 / 387
ikke opfattede deres Forhold overfor de Menige paa denne
Maade, saa var Opsætsighed og Drilleri^ der ikke let kunde
straffes, i Reglen Følgen. Undertiden kom det endog til lige
fremme Opstande. Jeg erindrer, at en Bataillonskommandør
ved det borgerlige Artilleri, der var almindelig forhadt for
sin grove, hensynsløse Opførsel mod de Menige, en Dag efter
en Revue paa Amagerfælled blev reven af Hesten paa Slots
pladsen af en Flok Artillerister og kun med Nød og Næppe
slap for slem korporlig Mishandling.
Det paatagne martialske Væsen hos adskillige Officerer
bidrog ogsaa til at udfordre Latteren. Man kom uvilkaarlig
til at anstille en Sammenligning mellem den Mand, der 'igaar
stod bag Disken og afvejede Sukker, Kaffebønner og grøn
Sæbe, og den, som nu med Sablen i Haanden, med Alvor i
Blikket, knejsende og stolt gik i Spidsen for sit Kompagni. Kom
nu dertil den trinde, fremstaaende Mave, der som oftest pry
dede Borgerofficererne i de højere Grader, og som blev endnu
mere synlig, jo snævrere Uniformen sad, saa kan den Lystighed
let forklares, som Skuet vakte, især hos Gadeungdommen,
der flokkedes ved Borgervæbningens Exercits.
Og dette komiske Skær blev ikke lidet forøget ved de
svulstige, opstyltede Tirader, hvormed Borgervæbningens Be
tydning blev fremhævet i Skrift og Sange, navnlig af den
bekjendte Borgerofficer Garbrecht, ogsaa kaldet „Dannerskjal-
den“. Han var bekjendt som en brav og hæderlig Mand, af
holdt af alle, med hvem han omgikkes, men lidenskabelig
begejstret for sit Kald som Officer og betragtende Kjøbenhavns
Borgervæbning som Landets Stolthed og Stadens kraftigste
Værn. Disse Følelser gav han Luft i et Par mindre Skrifter
om Borgervæbningen og i en stor Del Sange, som han dig
tede til dens Hæder og til dens Opmuntring, og som bleve
sungne ved Øvelserne paa Fælleden, ved Kongerevuen eller
paa Hjemmarschen. Som en Prøve paa den Garbrechtske
Stil kan Slutningen af et af ham i 1831 udgivet Skrift „Sværd
og Banner" tjene, der indeholdt en kort historisk1Beretning
om Kjøbenhavns forskjellige Borgerkorpser og deres Bedrifter.
„Medborger!“ skriver han, „saaledes har jeg nu med rede
lig Villie ført Dig ind i Hallen til dine Forfædres Seirstegn,
jeg har ført Dig ind i Gravhvælvingen, hvor dine kjære Døde
blunde. Har Du læst disse Blade med Eftertanke, da har Du
vel ogsaa forstaaet min Hensigt; jeg vil opflamme Dig til
Agtelse for din Stand som Borgerkriger, jeg vilde, at hvis
Faren atter truede, Du da skulde stræbe at erhverve Dig
220
Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning