228 / 387
226
Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning
ber. „For Guds Skyld, er den Mand saaret?“ spurgte han en
hosstaaende Adjudant. Denne foer hen lil Infanteristen, og
nu viste del sig, at Striberne hidrørte fra Syltetøjet i de Pande
kager, han havde forvaret i sin Chakot. „Haa, haa!“ lo Kon
gen, „de Blessurer behøve ingen Feltskær. “
Under Hvilen lejrede man sig saa i Græsset og tog for
sig af Varerne, og det undertiden saa forsvarlig, at mangen
en havde Vanskelighed ved at genfinde sil Kompagni og paa
Hjemmarschen at holde Styr paa sine Ben. Revnen endte
ogsaa i Reglen med en lystig Svingom til stor Fornøjelse for
Mutter og Pigebørnene. Paa Hjemturen blev der sunget og
raabt Hurra for Stadshauptmanden og for de Officerer, der
særlig var yndede. Til dem hørte især Garbrecht først som
Kompagnichef og senere som Bataillonskommandør.^Det kunde
ogsaa hænde, at en eller anden Officer, som havde gjort sig
ilde lidt, fik dette at vide paa en uforbeholden Maade. I Ge
ledderne gik Hustruer og Børn Side om Side eller Arm i Arm
med Fatter, og hvor stolt og glad var Drengen ikke, naar
han fik Lov lil at bære Fatters Gevær. Jo, det var en Festdag
for alle, store og smaa, og endnu for mange hørende til de
behagelige Minder fra del forsvundne Kjøbenliavn.