230 / 387
228
Nyboder og den faste Stok
endnu Slægter, som stamme fra Tordenskjolds Matroser, Navne
som Lilie, Rose o. s. v. vidne derom. Der har vel været Tale om,
al hele Nyboders Forsvinden kun er et Tidsspørgsmaal; der
existerer tillige en Plan til Anlæg af forskjellige nye og store
Gader, hvortil den væsenligste Del af Nyboders Grund skal
afgive Terrænet. Men alt dette er nok foreløbig opgivet; mulig
erkjendes det som nødvendigt for Marinen, at en Koloni som
denne vedbliver at bestaa, ja, at den maaske endog fortjener
at udvides.
I alt Fald vil det sikkert vare mange Aar inden Holmens
faste Stok er en
saga bloit.
Der er godt Tømmer i den. Ganske
vist blev dens Opløsning bestemt omtrent samtidig med Ind
førelsen af den almindelige Værnepligt. Denne betingede jo
indgribende Forandringer i disse Forhold. Matroskorpset kom
nu for en væsenlig Del til at bestaa af de søværnepligtige, og
de faste Folk maatte stilles i et helt andet Forhold til Etaten.
For saa vidt de havde tjent i 20 Aar, pensioneredes de med
Hus for en meget moderat Leje og en lille aarlig Pengesum.
Med II aandværkerne skete den Forandring, at de ikke mere
antoges paa en længere Aarrække, men kaldtes faste, naar
de ved Kapitulation havde bundet sig for 1 Aar ad Gangen.
Lejen for Boligen blev beregnet i Lønnen, Naturalforplej-
ningen blev afløst. Til Underbefalingsmænd uddannes vel ofte
Sønnerne af det faste Mandskab, naar de efter Konfirmatio
nen i deres 15de—16de Aar have vist Lyst og Dygtighed til
Søværnet enten ved at anvendes paa Flaaden eller ved Haand-
værkerkorpset, men nogen Forpligtelse i saa Henseende paa
hviler dem ikke mere. For Artilleri- og Matroskorpsets Ved
kommende haves kun Underofficerer som faste Folk. Ogsaa
disse have Bolig i Nyboder. Saaledes var Forholdet i det væ
senlige endnu efter Ordningen af 28de Maj 1880.
Ganske anderledes vare Forholdene tidligere. Den faste
Stok var paa en vis Maade næsten stavnsbunden, dog var
der i saa Henseende i ældre Tid stor Forskjel mellem de
egenlige Matroser, de, som vare bestemte lil Orlogstjeneste i
Freds- eller Krigstid, og Haandværkerkorpset, der gjorde Tje
neste paa Værftet. De førstnævnte Folk vare forpligtede til at
tjene visse Aar, efter hvis Forløb de ikke behøvede at blive
i Tjenesten, hvis de ikke selv vilde, men de skulde være bo
satte i Landet for at være ved Ilaanden i Krigstilfælde. De
kunde ogsaa faa Lov til at fare med Koffardiskibe, naar der
ikke var Brug for dem i Marinen. Haandværkeren derimod
var antaget paa Livstid og skulde gjøre Tjeneste paa Værftet