Previous Page  233 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 233 / 387 Next Page
Page Background

Nyboder og den fasie Stok

231

Med Ilensyn til Husene liar Nyboder, som forøvrigt i flere

andre Henseender, sin ejendommelige Terminologi. Ved Hus

i Nyboder forstaas en Stue og et Kammer, ved dobbelt Hus

to Stuer og to Kamre, til disse ere Baadsmænd, Kanonerere,

Overbaadsmænd og Overkanonerere og de med disse i Klasse

staaende Folk berettigede. En Mestersvend, en Undermester,

er berettiget til tredobbelt Hus og en Mester til firdobbelt, eller

hvad andre vilde kalde et helt Hus. To enkelte Huse, altsaa

Stue-Etagen og Salen, som første Etage hedder, have fælles

Køkken. 1 Reglen bo Folk med dobbelt Hus paa Salen; men

Trappen derop er snæver og stejl; der hører Øvelse til at

komme op ad den.

Saadant et Nyboders Hus kan være højst hyggeligt. I

enkelte findes endnu de store, mægtige blaamalede Egebjæl­

ker under Loftet, men ellers ere næsten alle Vaaninger for­

synede med Gibslofter. Beboeren pudser og pynter saa godt

han kan. Geranier, Gyldenlakker og Levkøjer ses i næsten

alle Vinduer. Særlig Omhu er anvendt paa Gaardspladsen,

der kan afgive Plads for en lille Have med Blomsterpartier

og Lysthus, og man ser undertiden en prægtig Vinranke

slynge sig op ad Muren. Digteren Adolph Recke, der var

Kancellist i Marineministeriet og havde Bopæl i Nyboder, har

smukt beskrevet sit Hjem:

„I Nj^boder der staaer en net

Bolig — De kjender bestemt den;

Udenfor Døren er Bendestensbrædt,

Over den staaer Nr. Femten.

Huset er lavt, jeg nægter ei det,

Tagsten og Brosten nærme sig tæt,

Skærme dog lunt imod Blæsten —

Huset er pænt forresten.

Inde paa Væggen med Smag er hængt

Mange Billeder kjønne,

Tæppet er rødt og gult isprængt

Og Gardinerne er grønne;

Bagude findes en Havekultur,

Roser opad det tjærede Skur —

Blomster — og vil du betænke,

Lysthus med Bord og Bænke.

Huset synes som skabt for To,

Skabt til at bringe dem Lykke —

Og I veed jo vel sagtens, hvo

Der i Lyksalighed bygge,

Bygge og bo gemytligt og godt,

Mageløst smagfuldt — men mageløst smaat —