Nyboder og den faste Stok
233
Drengen, og den var skrap nok. Kjølhaling, Tamp, Kat, Ris
og Arbejde i Jern, ogsaa Dødsstraf for grove Disciplinarfor-
seelser kom til Anvendelse. Fra Nyboders Vagt blev der tidlig
om Morgenen kimet til Arbejde paa Holmen, ligesom det sker
den Dag i Dag, og medens Mandskabet samlede sig, blev der
ringet paa Gammel- og Nyholm. I de ældste Tider var Ar
bejdstiden delt; først fra Solopgang til Kl. 11; saa kunde
Folkene gaa hjem for at spise til Middag og skulde være
tilbage efter to Timers Forløb, hvorefter der blev arbejdet
indtil Kl. 7 om Sommeren, eller til det blev mørkt om Vinteren.
Men denne Ordning fandtes altfor ubekvem, og der blev ind
ført en samlet Arbejdstid, som bestemtes fra Solopgang til
Kl. 4 Eftermiddag Sommer og Vinter.
Foruden Husrum, Mundering, som i ældre Tid bestod af
blaa Frakke med rød Krave og Opslag, Knæbenklæder, Sko
og rund sort Hat, fri Skolegang for Rørnene samt Spaanaffald
paa Holmen lil Brændsel, som senere afløstes af de saakaldte
Spaanpenge, og endelig en lille maanedlig Løn, havde den
faste Stok Naturalforplejning. I de første Dage af hver Maa-
ned var der en stor Sammenstimlen paa Proviantgaarden, hvor
Kosten udleveredes, og næsten altid var Manden ledsaget af
sin Hustru, der skulde passe paa, at den ikke strax blev solgt
til de Høkere og Bønder, der næsten altid vare ved Haanden,
og at ikke Pengene strax bleve omsatte i flydende Varer,
hvilket nok kunde hænde sig. Kosten bestod af Smør, salt
Oxekød, grønsaltet Flæsk, Ærter, Rug. Rugen bragtes ud til
en paa Østerbro beliggende Stubmølle, „Matrosmøllen", som
den kaldtes, hvor den blev formalet, og Melet bragtes saa til
den nærmeste Bager, som da bagte Brød deraf mod at gjøre
sig betalt med en Del af Rugen. Kosten var ikke altid videre
god, og der lød som oftest Forbandelser over Proviantforval
teren i den faste Stoks ejendommelige Udtryksmaade. Lige
ledes blev der hyppig klaget over Fordelingen. For omtrent
28 Aar siden blev Naturalforplejningen afløst af Penge, men
Holmens Folk leve nu ikke nær saa kraftigt som før, og ofte
maa Kaffe erstatte Middagsmad. De ældre længes mangen
Gang efter Proviantgaardens Kødgryder. Forøvrigt har Kaffe
altid været en yndet Drik i Nyboder. Kobber-Ivaffekjedlen,
„Mad. Brun", med tilhørende lille Bræt, hvorpaa den stil
ledes paaskraa, var et Husgeraad, som i tidligere Tid fandtes
overalt.
Som Mennesker, der leve fjernere fra Paavirkning af det
øvrige Samfund, var Nyboders Befolkning prægel af karak




