240 / 387
238
Nyboder og den faste Stok
fra sin Ungdom, blandt andet kan jeg huske, at han omtalte
forskj ellige Slagsmaal, der havde været mellem den faste
Stok og dens Dødsfjender, de tyske Marinere. Disse havde
en Gang sammenrottet sig og drog i samlet Skare mod Ny
boder; der opstod da en formelig Kamp, som først ophørte,
efter at Kommandanten havde rekvireret Militær. Naar denne
Begivenhed fandt Sted, skal jeg ikke kunne sige; formoden-
lig var del i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede.
Den Art af Nybodersfolk, hvortil den jJamle Tømmermand
hørte, er nu næsten forsvunden; del var en typisk Figur, som
hørte Fortiden til. Det Samfund, som Nyboder nu bestaar af,
er heller ikke bleven uberørt af Tidens Fremskridt, og af de
Samfundsformer og Sæder, som gav det et ejendommeligt
Præg, er der ingen stærkt fremtrædende Spor mere tilbage;
men dog finder man blandt de ældre derude endnu Levnin
gerne af alt det gode fra gamle Dage: Djærvheden, Trofast
heden og det skalkagtige Humor blandet med en tør Alvor
huser endnu mange af de smaa Nyboders Boliger.
Til Slutning et Par Anekdoter, som kunne tjene til at ka
rakterisere Nybodersmanden og hans Maade at være paa.
En Nybodersmand bragte Bud til en Kaptajns Kone, al
Kaptajnen var kommen ,paa Rheden med sit Skib. Konen
blev glad og vilde traktere Matrosen. .„Vil De nu helst have
Kaffe eller en Snaps?“ — „Tak, lille Frue. Jeg kunde jo
drikke Snapsen, mens De laver Kaffen,“ var Svaret.
Folkene skulde have Tilladelse af Kompagnichefen til at
gifte sig. Ved Lønnings-Udbetalingen mødte en Mand med en
saadan Anmodning. Kompagnichefen vilde nødigt give Til
ladelsen. „Du drikker jo, Søren!“ — „Javel, Hr. Kaptajn, men
del gjør hun jo ogsaa,“ var Svaret, hvis knusende Bevis
kraft gjorde den Virkning, at Chefen vilde se hende. — „Ja
vel, jeg skal .slæbe hende herhen, Hr. Kaptajn.“
De førte et eget Sprog, disse faste Folk.
V -
Ved den kombi
nerede Rel spurgte Auditøren en Smed: „Hvad bestiller
1111
din Søn, naar lian kommer hjem fra Arbejde?“ — „Ja, Deres
Højvelbaarenhed, hvad bestiller han?“ — „Ja! hvad bestiller
han?“ — „Ja, Deres Højvelbaarenhed, han kallebasser!“ —
„Kallebasser, hvad vil det sige‘?“ — „Ja, hvad vil det sige?“
gjentog Smeden. — „Naar nu hans Sødskende og alle I andre
sidde hjemme i Stuen, hvad bestiller han saa, hvad tager