236 / 387
234
Nyboder og den faste Stok
teristiske Træk, der gjorde den lil en Race for sig. Disse Træk
hidrørte naturligvis fra »Livsførelsen. Del møjsommelige Liv
til Søs giver en vis trodsig Kraft og Frimodighed. Et djærvt,
uslebent Væsen, forenet med en vis Gemytlighed, en særegen
Udtryksmaade, hentet fra Sømandslivet, en vis naturlig og
jovial Vittighed, der som oftest traf Sømmet paa Hovedet, be
tegnede den ægte Holmensmand, Ulken*), som han alminde
lig kaldtes. Han havde jo ogsaa sine Skrøbeligheder, ikke
sjældent var han hengiven til Drik, og med en forsvarlig
„Gir“ kunde det nok falde ham ind at gjøre Optøjer; men
Slagsbroder af Profession var han paa ingen Maade, og det
skulde gaa liaardt lil, før han indlod sig i en Kamp; men
kom det dertil, gjorde de bekjendte „Skaller" som oftest Ud
slaget. Han havde sine nedarvede Antipathier og Sympathier.
Der var en Tid, hvor der i Hukommelse af Englændernes
Røvertog mod Danmark næsten altid vppcdes Strid, naar en
engelsk Matros kom en Holmens Mand paa Tværs, og al-
svenske Søfolk var han heller ikke nogen Ven — all ifølge
Traditionen. Den Misstemning, eller maaske ogsaa den Skin
syge, der i mange Aar herskede mellem Land- og Søetaten,
afspejlede sig i Nybodersmandens Uvillie mod „Kommisbrød-
æderne“, og ikke saa sjældent kom del til alvorlige Slagsmaal.
Med Studenterne var der derimod et vist Broderskab, og i de
Konflikter, disse undertiden havde med Landofficererne, var
Holmens faste Stok altid rede lil at tage Parti for dem. Ved
den bekjendte Posthusfej de 1793 gik der Rygter om, at Ma
troserne havde besluttet at komme Studenterne til Hjælp, hvis
det skulde være gaaet lil Yderligheder. Som et karakteristisk
Træk kan anføres, at medens en drukken Mand i hele den
øvrige By kunde være vis paa at blive forfulgt, drillet og
haanet af Gadens Ungdom, taaltes del i Nyboder ikke, at der
tilføjedes ham nogen Fornærmelse, men han blev, om han
trængte dertil, istøttet og ledet med en næsten ærbødig Omhu.
Derved at Nybodersønnen tidlig fik Hus og Kost, indgik
han i Reglen tidlig Ægteskab; men det var meget sjældent,
at han valgte en Pige udenfor Nyboder. Til at gifte sig ud
krævedes der fen speciel Tilladelse (,,Friseddel“), som sjæl-
*) Hvorfra denne Betegnelse hidrører, er ikke godt at sige. Som bekjendt
er Ulk Navnet paa en Saltvandsfisk med et Hoved langt større end Kroppen
og af et meget hæsligt Udseende. Tidligere hed Holmensgade i Kjøbenliavn
Ulkegade fra den Tid, da det dertil hørende Kvarter afgav Boliger for Ma
rinen, de saakaldte „Skipperboliger“. Beboerne fik Navnet forandret, fordi
de
fandt det stygt.