226 / 387
224
Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning
Skjønt En i Grøften falder,
Staaer Resten uforsagt.
Følg os i mørke Nætter,
Naar mat ved Lygtens Skin
De rustne Bajonetter
Se ud som gammelt Tin.
Følg os, naar Klokker brumme
Og røve Vægtrens Ro,
Da Ingen skal forstumme,
Da drikker hver for to.
Gaaer Marschen i en Bue,
Hvad heller langsomt frem;
0 Flaske! lad Dig skue,
Og styrk den Trættes Ben!
En Borger kan ei blegne!
Nei, blussende han staaer,
Og selv naar han maa segne,
Han ta’er endnu en Taar.
Hurra! Du danske Strider!
Den rette Kamp Du stred,
Saa sidste Draabe glider
1 Halsen langsomt ned.
Dig hulde, lille Flaske
Hver Borger har saa kjær,
At han Dig i sin Taske
Bestandigt trofast bær’.“
Der fortælles, at man var ondskabsfuld nok at uddele
trykte Exemplarer af denne Parodi ved Borgervæbningens
Kongerevue paa Fælleden, og at den saa blev afsungen under
støjende Lystighed og med stærkt Bifald.
Denne Kongerevue paa Fælleden var til Hæder og til stor
Gammen for Korpsene. Om end Præstationerne undertiden
lod adskilligt tilbage at ønske j Retning af det taktiske og
vel heller ikke i anden Henseende tilfredsstillede Militaris
mens strengere Fordringer, udtålte Kongen, og særlig Frede
rik den Sjette, dog altid sin Tilfredshed med de Ord: „Tak,
Børn! Jeg er fornøjet med Jer,“ hvilken Bevidnelse blev be
svaret med tordnende Hurraraab fra alle Struber. Det var
en Højtidsdag og en Glædesdag ikke blot for Væbningens
Medlemmer, men ogsaa for deres .respektive Hustruer, Børn
og Kjærester. De fulgte med, enten slæbende paa store Mad
kurve eller transporterende dem i Barnevogne. Undertiden
bleve ogsaa Madvarerne medførte i Chakoterne. Der fortæl
les, at Frederik den Sjette ved en Kongerevue fik Øje paa en
Infanterist, paa hvis Pande og Kinder der viste sig røde Stri-