GamleKongensKjøbenhavn

Fra den gamle Hovedvagt

maa med spændt Forventning have Blikket henvendt paa

Bredgade, Strandstræde og de øvrige i Torvet udmundende

Gader, hvorfra der mulig kan komme kongelige Vogne, og

samtidig have Opmærksomheden fæstet paa de forbipasse

rende. Dekorerede Personer lægge gjerne Vejen forbi lloved-

vagten, de holde nok ogsaa af at passere forbi de talrige Skild-

vagter rundt om i Staden og paa Voldene.

Med en vis Ængstelighed imødeses Besøget af den jour

havende Stabsofficer, som har det Hverv til Hest at inspicere

Vagten. Der skal meddeles ham Underretning om, hvad der

er forefaldet paa Vagten, og træffer han nogen Uorden, kan

det nok være, at der vanker en Næse til Vagtkommandøren

eller Kommandersergenten. Fra Hovedvagten gjør han sin

Ronde tit de andre Vagter. Der udgaar 3 Ronder, en Hoved-

ronde mellem 10 og 11 Aften og en Nat- og Dagronde, an

førte af Løjtnanten. Ronden skal inspicere alle de andre

Vagter og har en lang Vej at gjøre, Staden i hele dens Om

kreds. Det er derfor en Bestilling, som ved Nattetid ikke er

videre tiltalende. Man har Exempler paa, at Løjtnanten spen

derer en Droske til Befordring. Det kan ogsaa være, at Ron

den indfinder sig længe efter den bestemte Tid paa Portvag-

lerne. Der er altid saa gemytligt paa Toldbodvagten, og Fri

stelsen til at faa et Slag Kort en halv eller en hel Times Tid

er uimodstaaelig.

Se, disse Enkeltheder knyttede sig til den gamle Hoved-

vagtsbygning paa Kongens Nytorv, og derfra skrev sig dens

Popularitet i Ordets egenlige Forstand. Forøvrigt var den ikke

videre tiltalende i det Ydre. Den var en firkantet Bygning af

smudsiggraa Farve og blev sjælden oppudset; især var Bag

siden, der vendte ud til den „bag Hovedvagten1' benævnte

Smøge, grim og smudsig ved det der anbragte Sprøjtehus

og andre mindre tiltrækkende Indretninger. Til Afløsning af

en saakaldet

„Corps de Garde“,

en meget mindre og brøst-

fældig Vagtbygning, der fra Torvets Midte var henflyLlet der

til i Begyndelsen af det forrige Aarhundrede, blev den paa

en ophøjet Grund opført i 1724, paa den Tid, da Kongens

Nytorv endnu kaldtes „IIallandsaas“ og blev benyttet endnu

i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede som et alminde

ligt Torv for Korn, IIø, Køkkenurter, Brænde og Fjerkræ.

Det var ogsaa derfor, at det i Hovedvagtsinstruxen af 1791

var paalagl at holde Passagen forbi Vagten fri og uhindret:

„de til Torvs kommende Bøndervogne henvises at holde paa

Pladsen forbi Rendestenen, og om nogen af Uvidenhed eller

.T. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenliavn