317 / 387
Optøjerne i Kjøbenhavn 1819 20
313
Dette var den sidste Akt af det sørgelige Skuespil, som Kjø
benhavn i en længere Tid havde været Vidne lil, og som
sikkert vilde have været endt langt tidligere, dersom der i
Spidsen for det executive Politi havde været en dygtig og ener
gisk Mand, og dersom Befolkningen selv havde søgt at under
støtte Autoriteterne i deres Bestræbelser i Stedet for at be
tragte Tumulterne med .en vis Ligegyldighed, ja undertiden,
som det frerngaar af de officielle Aktstykker, med Skadefryd.
Man syntes at have været blind for, at naar Pøbelens Raseri
først er sluppen løs og ikke standses i rette Tid, kan det til
si
11
st gaa ud over andre end dem, mod hvilke det først har
været rettet, og at Optøjerne saaledes let kunde have an
taget Dimensioner, der ikke lode sig beregne. Jeg har alt
tidligere vist, hvorledes Stemningen var bleven forberedt og
ophidset ved den saakaldte literære Jødefejde samt ved lig
nende Excesser i Tyskland, og vendte end Roligheden tilbage
i Kjøbenhavn, var dermed ikke Antipathien mod Jøderne
tilintetgjort, men gav sig til Kjeiide især i Selskabslivet. Det
var først en senere Tids mere oplyste Anskuelser og mere
tolerante Tendenser, i Forbindelse med Regeringens anerkjen-
delsesværdige Bestræbelser, forbeholdt at nedrive de Skran
ker, som Fordom, Avind og Fanatisme havde rejst mellem
de Kristne og deres Medborgere af den mosaiske Tro.