328 / 387
324
Kiøbenhavnske Originaler
ville anses, men være virkelig, endog uformærket, i G,jer
ningen fortjent; 8) ikke at lade sig henrive af en falsk Ind
bildning, men i alle Ting bestræbe sig for at blive ved roligt
Overlæg; 9) at gaa tidlig til Sengs, men staa tidlig op; 10) at
have Haaret tæt afklippet ved Hovedet; 11) aldrig at ryge,
snuse eller skraa Tobak; 12) bestandig at være i frisk Luft,
ja endog ofte om Natten at sove for aabent Vindue."
Man vil se, at disse Leveregler i et kort Begreb ikke blot
indbefattede Besvarelsen af vigtige filosofiske og religiøse
Spørgsmaal, skjønt rigtignok paa en temmelig dunkel og ikke
udtømmende Maade, men at de ogsaa opstillede sociale Prin
ciper og slog diætetiske Begler fast. De afgav de Themaer,
som han i Prosa og Vers behandlede i „Gammelt og Nyt“,
og som han ogsaa udførlig drøftede i de Samtaler, han gjerne
førte med dem, der afkjøbte ham Bladet. Man kan let tænke
sig, at den af ham opstillede Regel, at leve i ugift Stand, for
trinsvis kom paa Bane i clisse Samtaler. Han udfoldede der
ved en ikke ringe logisk Styrke, og naar man søgte at slaa
•ham af Marken med den
ratio sufficiens
, at hvis alle tænkte
som han, vilde jo Verden gaa til Grunde af Mangel paa Men
nesker, var han strax rede med det Svar, at Vorherre i
saa Fald nok vilde finde Midler til at vedligeholde Menneske
slægten; dette skulde vi andre ikke bekymre os om.
Tønder var ikke uden Forfængelighed. Foruden at han,
som anført, lagde an paa at være forskjellig fra alle andre
Mennesker, gjorde han sig tillige til af sin Evne til at skrive
Vers. Han fortæller i den Anledning et Sammentræf, som han
havde med en Professor fra Lunds Akademi. „Denne Mand
havde anset mine Sange og Fortællinger i saa høj Grad sin
Opmærksomhed værdige, at han endog havde lært adskillige
af dem udenad. Efter at han havde talt med mig i det latinske
Sprog om adskillige videnskabelige Sager, spurgte han mig
ad, om jeg selv havde forfattet Sangene, Derom, svarede jeg,
kan De meget let blive overbevist, thi naar jeg ikke selv
havde forfattet dem, vilde det gaa mig paa samme Maade,
som om en havde udgivet i Trykken et vidtløftigt mathema-
tisk Værk, hvor de vanskeligste Opgaver vare udviklede, og
man gav samme Person Tavle og Griffel i Ilaanden, han da
ikke kunde besvare mathematiske Spørgsmaal paa Stedet,
saae man, at han ikke var selve Manden." Professoren spurgte
nu Tønder, om han kunde gjøre Vers paa Stedet og paa op
givne Rim. Ja, det kunde han, men kun paa det Vilkaar, at
Professoren betalte ham derfor, thi han levede af sit Arbejde,