332 / 387
328
Kjøbenhavnske Originaler
med Kommentarer og Bemærkninger, der vare beregnede paa
at vække almindelig Sympatlu og ikke lidet bidrog iil at for
virre Begreberne. Det var saaledes ikke langtfra, at denne usle
Morder var i den almindelige Bevidsthed bleven ophøjet til
en folkelig Helt, til en Martyr, der kun havde givet efter for et
ondt Øjebliks Indskydelse. .Men herved gjorde Pressen dog
sin Pligt, og navnlig protesterede „Kjøbenhavnsposten“ mod
det forargelige Lefleri, der dreves med en fejg Forbryder, og de
fra flere Sider gjorte Forsøg hos Frederik den Sjette paa at
faa Straffen forandret til livsvarigt Fængsel strandede; Worm
blev henrettet den 20de November 1838 tidlig paa Morgen
stunden. Tusinder af Mennesker vare strømmede ud til Ama
ger, thi mange følte Lyst til at se den blive befordret over i
Evigheden, der ikke blot, som det hedder i Visen, „myrede
Tønder1!, men ogsaa havde skrevet saa mange rørende Breve
og dejlige Vers.
En Læser af første Udgave af nærværende Bog har velvillig
tilstillet mig et liaandskrevet Digt, som Worm skrev Dagen
før lians Henrettelse, og som han „til Erindring" sendte
Cand.
jur.
J. H. Damme (senere Assistent i Kongens Fogeds Kon
tor), der som Politiembedsmand havde det Hverv at oplæse
Dommen ved hans Henrettelse. Dette Digt, der kan betragtes
som et Bidrag til den fysiologiske Gaade, Worm i flere Hen
seender frembød, lød saaledes:
Mo t t o :
Som Skygger tager vore Ønsker til,
Idet at Livets Soel sin Nedgang vil.
Pope.
Fjernt fra Hovedstadens Støi og Vrimmel,
Indenfor de Dødes Haugemuur
Aabner sig en lille jordisk Himmel
I dit Skjød, o hellige Natur.
Taarepiilen over Rosen dukker
Sørgende sin grønne Krone ned,
Sommervinden gjennem Lunden sukker,
Hvisker sagte om de Dødes Fred.
Urner, Kors og Marmor Sarkofager,
Sødt grupert imellem Løvet staaer.
Hist i Busken Nattergalen klager,
Eller Droslen sine Triller slaaer.
Maanens Sølverstraaler blidt omflyder
Blomster-Templet med et helligt Skjær;
Smerteblandet Fryd du mig indgyder,
Skjønne Helligdom du er mig kjær.