![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0332.jpg)
332
Kjøbenhavnske Originaler
holdtes af et Par gamle Damer, hvoraf den ene paa Grund af
den Fjerbusk, der smykkede hendes Kappe, blev kaldet „Kane-
hesten". Hun kjendte K., og da hun saa ham træde ind, fik
hun mørke Anelser. Disse gik snart i Opfyldelse. En ældre
Mand sad i et Hjørne af Værelset og fornøjede sig med en
Portion Æblegrød med Faaremælk. K. gik hen til ham, spurgte
ham meget høflig, hvad det var, han forlystede sine Spise-
organer med, og da han havde faaet det korte Svar: „Æble-
grød med Faaremælk”, anbragte han sine Fingre i Mælken
for at smage derpaa og sagde: „Jo ganske rigtig, det er Faare
mælk, men denne Mælk passer ogsaa ganske fortræffelig til
Deres Hoved, min ærede Herre!“ Herover blev den tiltalte,
som man jo let kan tænke sig, meget vred. Der opstod en
Strid, livori da ogsaa Damen med Fjerbusken blandede sig,
idet hun fandt det uforskammet, at hendes Gjæster bleve
fornærmede, og da K. replicerede paa en Maade, der var
krænkende for den gamle Dames Værdighed, og især da hun
blev betitlet som „Kanehoppe", stormede hun ud for at skaffe
fat paa Vægteren og faldt, saa lang hun var, med den løs-
staaende Dør. Men hurtig kom hun op og forlangte af Væg
teren, der kom til ved Støjen, at han skulde arrestere Rolig-
hedsforstyrrerne. Dette stred mod hans Instrux; det var ham
forment at gaa ind i Husene; skulde nogen arresteres, maatte
det ske paa Gaden. Denne Samtale hørte K. og hans Følge
svend, og de tilbød nu ganske rolig at lade sig arrestere ude
paa Gaden.
Saaledes bleve de atter førte til „Bopælen”. Her var Ju
stitsraad Ilvidberg kommen hjem fra Klubben og skulde lige
til at gaa til Sengs. Da Meldingen kom, at Iv. og den anden
vare blevne anholdte for Optøjer, udbrød han: „Aa, lad dem
gaa Pokker i Vold! Sig lil K., at han skal komme op lil
mig i Morgen paa Kamret." De bleve strax løsladte, og K.
havde
1111
paa den mest afgjørende Maade vundet sit Vædde-
maal. Men den næste Dag foregik der en ejendommelig Scene
paa Politikamret. Iv. var her den ordførende. Han satte Politi
mesteren i Rette, fordi han ikke havde ladet dem arrestere*
skjønt de vare aldeles villige til at erkjende, at de havde
gjort Optøjer, og erklærede, at han agtede at indgaa med en
Klage derover til Kancelliet. Enden blev, at Hvidberg af sin
egen Lomme maatte betale den Mulkt, han allerede havde
dikteret Iv. og hans Følgesvend lil Protokollen.
Denne Begivenhed, der kaster et Strejflys over de kjøben
havnske Polititilstande i Datiden, giver tillige en Idé
0111
Be