340 / 387
336
Kjøbenhavnske Originaler
p
'or dem, hvis Kald og Talent
det er at fremstille komi
ske Figurer paa Scenen, vilde
Dandselærer O. G. F. Bagge
kunde have afgivet et kosteligt
Forbillede. Langstrakt og ma
ger, el rynket, dybtfuret Ansigt,
en stærkt rødfinnét Næse, der
ragede frem som et Fyrtaarn,
et Par smaa tindrende Øjne,
livori en vis godmodig Joviali
tet blandede sig med usikre,
vilde Blink, en fedtet Kasket
paa tre graasprængte Haar, en
gammel, luvslidt, sort Kjole,
hvori Flertallet af Knapperne
manglede, den ene Haand dybt
begravet i et Par Nankingsbeh-
klæder, hvis Farve oprindelig
•el gul, men nu spillede i alle Nu-
en lille stumpet Kridtpibe i den
anden Haand, et Par Støvler, hvis Saal og
Overlæder havde separeret sig efter et af
mange Gjeuvordigheder betegnet Liv, en Stem
me, der skingrede som en Diskant og ledsage
des af de livligste Gebærder — saaledes om
trent saa han ud og var han, naar han viste sig paa Kjøben
havns Gader, dandsende med lette Trin hen ad Flisestenene,
eller naar han ved en Snaps eller et Glas Viii udgjød sin
Sjæls Fylde for undrende Tilhørere paa et eller andet vel
renommeret Værtshus. Thi, som han siger i sine „Livsbille
der", han søgte altid de dannede Klasser, „og uagtet min
synderlige Skjæbne ofte har kastet mig mellem Schofel, har
det dog aldrig lykkedes denne at rive mig ned lil sig". For
endnu ikke mange Aar siden har jeg set et Billede af ham,
forestillende, hvorledes han paa sin vante Maade foer afsted;
ncer