GamleKongensKjøbenhavn

338

Kjøbenhavnske Originaler

Paa Stedet mangen Kunst-Pekkator

Foruden Studium og Nomenklator

Fordømte mig som Deklamator

Uhørt — lig Aalborgs ustuderte Prokurator.

Selv i de mindre Stæder Skriverdrenge

Med Briller og med Tanketorsk i Panden

Paa Gaden skraalte efter mig som Fanden:

„O fy ham, Tyrkeven — foruden Penge“.“

Saaledes fortsætter lian i det uendelige. Men især optraadte

han polemisk mod den nyere Dandseskole og troede sig over

hoved som den store Galeottis Elev kaldet lil at værne

0111

den gode Smag. „At hænge med Næsen, strække Fingrene

ud som Møggreb, skræve og slæbe en holstensk Vals ud af

Takten, klunte sig frem som en Dragkiste i Jordskjælv og

springe vildt som en Øltønde paa Storkeben, kaldes — at

dandse.“ Paa den Maade bedømmer han den moderne Dands.

Da Bournonville var bleven ans;at véd det kgl. Thealer, og

hans Balletkompositioner ved den Yndest, de erhvervede sig,

truede med at stille Galeottis i Skyggen, fandt Bagge sig op

fordret til at bryde en Landse for den gamle Ballet. Bournon-

villes „Faust“ gav ham en forønsket Lejlighed. Til at be

dømme dette Arbejde følte han sig særlig skikket, fordi han,

som han selv anfører, havde oversat Klingemanns „Faust“

og læst Goethes, Lessings, Schreibers, Klingers og Baggesens

Fremstillinger af denne Karakter. I Mathias Wintliers „Ra-

k# “ angreb han Balletten og lalle imod den med en „Kobber-

tunge og et Jernbryst“. Han stemplede den som tankeløst

Miskmask og paastod, at Komponisten ikke vidste, „hvad

Skjæbne, Exposition, Ballet, Takt, Nalur, Effekt, Narration,

Repræsentation, Sammenhæng, Tableau, Ensemble, Begyn

delse,. Knude og Opløsning monne være.“ Dog blev hans Stem

me en Røst i Ørken; Folk syntes godt om „Faust“, men mod

Bagge begyndte man, som han fortæller, at kabalere, og denne

Kabale kulminerede ved hans Aftenunderholdning i Lille

Kannikestræde, hvorom siden mere.

Dette hører til et senere Stadium af Bagges Liv. For nogen

lunde at holde Trit med Tidsfølgen maa det anføres, at han,

efter at have forladt Theatret, først gav Undervisning i Dands

i Kjøbenhavn og derpaa paa samme Fags Vegne berejste Pro-

vindserne. Han havde af egen Tilbøjelighed erhvervet sig

nogen Kundskab i fremmede Sprog, og saaledes hændte det,

at Bagge en skjøn Dag optraadte i Randers som Translatør

i Fransk og Spansk. Han udgav en spansk Ordbog, der dog

ikke kom videre end til del 1ste Hefte, som overhoved flere