Previous Page  343 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 343 / 387 Next Page
Page Background

Kjøbenhavnske Originaler

339

af hans Værker desværre ere fragmentariske. Dernæst over­

satte han nogle Kotzebue’ske Stykker, skrev Artikler i Aarhus-

og Randers-Avis, og da han formodenlig havde Vanskelighed

ved at faa sine literære Fostre anbragte, etablerede han i

1812 en Boghandel og et Lejebibliothek i den nævnte By, ja

blev endog Husejer. Imidlertid var han geraadet i en Avis­

fejde, hvorom han har udgivet et eget Skrift. Anledningen

dertil var en Parodi, som han i Randers-Avis havde skrevet

paa et i „Iris og Hebe“ indrykket Gratulationsdigt ved en

Mands Udnævnelse til Agent. Dette var undertegnet S. M.

(Meisling?), der ikke blev Svar skyldig, og Striden kaldte ad­

skillige anonyme Kæmpere paa Arenaen i forskjellige Pro-

vindsaviser. En af disse gav en

Laterna magica

til bedste, hvori

det hedder om Bagge:

„Den første Forvandling er meget brillant,

Der bliver ti Ting af en Figurant.

Først monne han fødes i Kjøbenhavn,

Der lader hans Moder ham give et Navn:

Den lille Georg' bliver dygtig lang

Og viser til Scenen et afgjort Talent:

Han har en Stemme som en Klarinet

Og er i tlet Hele overmaade net.

1 Dands paa Theatret han sig monne te,

Det volder ham megen Misundelse.

Saa gaaer han over til Jyders Land,

Der er han vittig med liden Forstand.

Først deklamerer han å

la

Foersom,

Den Forestilling er overmaade moersom,

Han dreier Øinene, spræller og spratter,

Parterret er færdig at revne af Latter.

Med krummet Arm, barsk som en Bjørn

Han dandser en Solo med atten smaa Børn,

Skjøndt Agterkastellet er noget svær —

Det er snurrigt, han ikke taber sit Veir;

Alligevel gjør han ret artige Spring,

Hopper og skræver som Ingenting;

Det dundrer i Apothekerens Sal, —

Messieurs! den Komedie er kapital.“

Og saaledes fortsættes Skildringen, hvortil da Bagge ikke

undlod al svare paa fyndigste Maade. Med hans Virksom­

hed som Boghandler gik det, som det lader til, ikke videre

glimrende. Hans Tilbøjelighed for lystigt Selskab, hvor der

pokuleredes lil langt ud paa Natten, samt hans naturlige

Ustadighed, der formoden lig hidrørte fra den Bevægelighed,

hans Lemmer havde faaet i Dandsekunstens Tjeneste, var

ikke til videre Gavn for hans nye Stilling. Snart var han

22

*