348 / 387
344
Kjøbenhavnske Originaler
B r ed f 1ab en (Buk dybere!)
Bagge (Iiold Mund!)
Og siger han til dit Ønske: Nei!
Saa b uk !
B re d f la b e n (Buk dybere!)
Bagge (Hold Mund!)
Med et strengt Blik paa Tyksakken vedblev jeg:
Og holder Du ham for en ussel Taabe —
Saa vid, Du vandrer i Ringheds Kaabe,
Og ti, buk atter! Hold Munden, buk atter!
Og ti!
Ved den tredie Linie brugte jeg mine Gradationer, Plus-
kjæven holdt sig i Hundeskindet — og jeg fik nu min Præ
station fuldendt, ledsaget af et almindeligt Bifald." Hans andet
Deklamationsnuiner blev ligeledes afbrudt af Bemærkninger
og Latter fra „den kunstdømmende Schofel“ i Parterret. Saa
ledes da han fremsagde den Strofe i M. G. Bruns Digt „Slaget
ved Tripolis“ :
„Hver Dansk til Seir og Ros er født“,
vendte Bredflaben, som Bagge fortæller, sit Torskefjæs mod
ham og raabte: „Saa-aa?“ Men Bagge tog Revanche. Harm
ægget, som han var, besluttede han ved at fremsige Schalde-
moses Digt „Dandsebjørnen“ at gaa offensivt tilværks. Her
om fortæller lian: „Da jeg sagde: „Et Æsel, som gjerne gad
være lidt Kjender“, saa saae jeg ganske rolig paa Bredflaben.
Da jeg kom til Bjørnen, som fra „Hoved til Hale maalte den
langørede Kjender“, gjorde jeg det samme ved Brillenæsen
— og sluttede med Moralen: „Naar Pøbelen laster mig, for
tjener jeg den bedre og oplyste Dels Yndest“.“
Dermed var første Del af Deklamatoriet sluttet, og nu
skulde Bagge frem som Faust. Imidlertid var et Par hæder
lige Medlemmer af Publikum steget ned i Orkestret og gav
„Skære, skære Havre“ til bedste som Mellemspil paa en Violin
og en Bas. Tæppet gik atter op, frem traadle Bagge iført Faust-
kostumet og tiltalte Publikum. Den Scene, som herved op
førtes, gjengiver han saaledes: