353 / 387
Kjøbenhavnske Originaler
349
„Sværmeren“s Døgnliv brat forbi, og skjønt lian endnu i
nogen Tid fortsatte sin literære Virksomhed, navnlig i en
drabelig Kamp med „Raketten med Stjerner", som han førte
i Rladet „Sandliedsfaklen", indsaa han snart, at han ikke var
paa sin rette Ilylde i Kjøbenhavn, og besluttede at se sig om
i det øvrige Danmark. Nu begyndte Ragges Vandreliv i Ordets
egenlige Forstand. Næsten altid paa sin Fod — thi til de øv
rige fremtrædende Egenskaber havde han ogsaa den at være
en ypperlig Fodgænger — vandrede han fra Ry til Ry, snart
optrædende som Deklamator, snart som Skjønaand og snart
som Dandselærer.
Kallundborg, en af de første Ryer, han gjæstede, var for
ham el Eldorado. Her blev han opklædt af en Kjøbmand
Holst, og han kunde saaledes vise sig i en værdig Skikkelse
ved de to Aftenunderholdninger, han her gav til bedste, og
ved hvilke han tillige optraadte som Dandser. Kai lundborgerne
takkede ham med en Sonnet, der var indført i Aarhus Avis.
1 Aarhus var Modtagelsen ikke saa heldig. Her var en Efter
dønning af den Kabale, Ragge havde lidt i Kjøbenhavn. Da
han ved sit Deklaniatorium fremsagde Schaldemoses „Dandse-
bjørn", og derved parodierede den holstenske Vals, knæb
rede, kaglede og snadrede nogle vakre Ynglinge i Raggrun
den af Parterret. Der var forskjellige andre Scener, som min
dede om dem i Kannikestræde, men den af Ragge udførte
Tyrolerdands fandt man saa fortræffelig, at Misnøjen ophørte,
og Tilfredsheden gav sig Luft i et Dakaporaab.
Til Odense ankom Ragge samtidig med den berømte stærke
Mand Rappo. De konkurrerede begge
0111
Theatret. Ængstede
ved Udsigten til at gaa glip af Ragges Forestilling, kom Ge
mytterne i Revægelse. Man erklærede, at hvis Ragge ikke fik
Theatret, vilde man gjøre et frygteligt Spektakel og behandle
Rappo saaledes, at han hele sin Levetid skulde huske Odense.
Ragge var en dansk Mand, lian burde have Fortrinnet; det var
en Skam og Skændsel,
0111
en udenlandsk Gjøgler skulde fore
trækkes for en ægte dansk Kunstner o. s. v. Ragge gik af
med Sejren. Forestillingen h,ædredes med Nærværelsen af
alle Ryens Notabiliteter. Der var skjønne Damer, Kammer
herrer, Riddere, Professorer, Grever og Raroner. Disse havde
dog af Forsigtighed taget Plads i Logerne, da Rygtet gik, at
der vilde blive Kommers. Ragge fortæller ogsaa, at der var en
Piberknægt med Lommerne fulde af raa Kartofler, som han
dog ikke vovede at bruge. Men Forestillingen gik ypperlig;
især vandt Ragge stormende Rifald for sin Dands. Han blev