352 / 387
348
Kjøbenhavnske Originaler
Med ilende Skridt forlod han Kunsttemplet i Lille Kannike
stræde, hastede til sit Hjem, smøgede Tobak, drak Resten af en
Flaske Margeaux og lagde sig til Sengs med den rolige Be
vidsthed at have gjort sin Pligt.
At Publikum ikke var videre tilfreds med, at Forestil-
stillingen var bleven afbrudt og de forventede Løjer betydelig
afknappede, er en Selvfølge. Run 62 Daler havde Bagge frelst
fra Skibbrudet. Dette „Muld“ vejede han i Haanden med de
Ord: „Dette er Belønning for Nattevaagen, Flid og Møje; for
omtrent 1100 Mennesker har jeg maattet fremstaa, set mit
Rygte sønderslidt af Skriblere og Rygtemordere, hørt mig
beskyldt for at være udpeben og løben bort med en Indtægt
af 250 Rdl. Mit Indre tonede:
II fant faire bonne mine an mauvais
jeu
; jeg gik til min Vært, med ham paa Raadhuset og tog
Pas til Kristiania.“
Efter nogenlunde at have ekviperet sig, tiltraadte han sin
Rejse. Men han kom ikke længere end til Helsingør. Her gav
han et Deklamatorium paa Skydebanen, hvor det gik meget
pænt til. Men for Bagge var en ,By som Helsingør, især i
Henseende til Drikkevarernes Beskaffenhed, en stor Fristelse.
Uheldigvis var der ingen Skibslejlighed til Norge, og skjønt
han fandt nogle Elever i den ædle Dandsekunst, var han
snart saa reduceret, at han, efter at hans Logis hos en „ge
men Bødkerkjælling" var blevet ham opsagt, maatte søge
sin Nattero i et Lysthus ved Grønningen eller lig el Dyr under
et Træ i Skoven. Nu besluttede han at drage tilbage til Kjø
benhavn. Der blev forinden paa en Vens Fødselsdag givet
en lille Frokost. Bagge spiste og drak lystelig, men da han
ikke kunde tøve længere, vilde man endnu give ham en Flaske
Vin med i Lommen. Denne fandt han dog for tung og drak den
derfor ud paa Stedet. Saaledes indeni vel forsynet, ilede han
ad Strandvejen i følgende Kostume: en Hat, der lignede en
Vægterkabuds, en gammel blaa Frakke, hvorpaa man kunde
tælle Traadene, og som hang om Kroppen som en Sæk, en
smudsig gul sortstribet Vest og gamle blaa Buxer, forneden i
Trevler, et Par Støvler, der saa ud som Brandspande, og den
stumpede Pibe i Munden.
I Kjøbenhavn begyndte han paa et Ugeblad betitlet „Svær
meren", men uagtet han, som lian med Stolthed anfører,
havde Prinds Christian, Grev Moltke, Hofagent Waagepeter-
sen og Professor Heiberg blandt sine Abonnenter, gik det dog
kun smaat med Afsætningen, og selv at samle Subskriben
ter fandt han under sin Værdighed. Med det 7de Numer var