355 / 387
Kjøbenhavnske Originaler
351
anset Stilling. Man vil ogsaa have bemærket, at den Over
givenhed og Jovialitet, som han i Reglen bar til Skue, og som
navnlig gjorde sig gjældende ved det fyldte Glas i godt Kom
pagni, ikke sjældent blev afløst af dyb Melankoli. Han kunde
da sætte sig hen i en Krøg, og naar man saa spurgte, hvad
der fejlede ham, kunde han med Taarer i Øjnene udtale
Klager over sit forfejlede Liv. Men ligesaa hurtig opmandede
han sig igjen, og han var da atter den gamle, der ved sin
godmodige Jovialitet og sine pudsige Indfald godt forstod at
muntre de Kredse, der sluttede sig om ham.