Previous Page  358 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 358 / 387 Next Page
Page Background

354

Kjøbenhavnske Originaler

er Grundprinciperne for Livskræfternes Vexelvirkning, og der­

næst hedder det i den vise, men hvad Kvindekjønnet an-

gaar temmelig letsindige Kong Salomos Ordsprog, 21. 2.: En­

hver tykkes, at lians Veje ere de rette, men Gud vejer Hjer­

terne. Men, mine Herrer, Vejen lil Frederiksberg er lang og

trættende formedelst Mangfoldigheden af Brostenenes Uregel­

mæssighed og formedelst det Nastrondske Mørke, som trods

mange ypperlige Artikler i vore mest agtede Blade hviler over

Alleen; og som en anden græsk Filosof siger, hvis Navn jeg

ikke i dette hellige Øjeblik kan mindes, men hvis Lærdomme

min Rektor har sørget for at inokulere mig med det gemene

Redskab, der kaldes Spanskrør, han siger: „Gak hen, livor

Sindet forlystes og Tørsten stilles," — og saa vil jeg i Over­

ensstemmelse hermed proponere, at vi, forinden vi tiltræde

hin byrdefulde, men dog yderst angenehme Vandring, gjæste

hin bolde Ridder Osvald, der med en Gjæstfrilied, som søger

sin lige i selve Jødefolkets Annaler, opvarter med Grisesylte

og uforfalskede Kornpetere. Men da det forholder sig saa,

at der i min Pung er indlraadt en Tomhed, et

Tohu Vabohu,

hvorom det gamle Testamente taler i sit første Kapitel, saa

er det mit liaab, som det er min Trøst, at de velhavende

blandt os ville kunne rejse de fornødne

pecuniæ,

for mit Ved­

kommende til den 1ste i næste Maaned, til hvilken Tid en

omsigtsfuid Moder sender sin Søn det, hvormed han skal

varetage sine byrdefulde og omhyggelige Studier. Thi det være

sagt i al Fortrolighed: den bolde Osvald med alt sit ridder­

lige Sind og trods sin store Gjæstfrilied har den ubodelige

Fejl, at han ikke giver Kredit og er Mand for sammen med sin

med ikke det propreste Forklæde forsynede Svend at verfe

dem paa Kjælderdøren, der trænge sin ind i hans Fæstning

uden de fornødne Subsidier. Saaledes forholder det sig —

Amen."

Slig Tale gjorde Virkning, og Mahler kom saaledes efter-

haanden næsten uformærket til at give Tonen an og til at

spille Hovedrollen ved forskjellige Spilopper og Galskaber

af mere eller mindre tvivlsom Natur. Hvorledes disse vare,

kunne tvende Eventyr give en Forestilling om.

En Sommer-Eftermiddag gjorde nogle Medlemmer af den

omtalte Kreds en Fodtur til Charlottenlund. Efter at have

gjæstet „Stalden", hvor Mahler foredrog sin Moralfilosofi for

de derværende Sangerinder, begav de sig til Dandsepladsen ved

Grøndals. Her mente Mahler, at der var god Lejlighed til at

stifte Bekjendtskab med en eller anden af de borgerlige Fa