360 / 387
356
Kjøbenhavnske Originaler
samme Kildevogn, og siden besøgte Mahler,
alias
Kammer
junker de Busch, ofte den nævnte Familie, i hvis Skød han,
som han fortalte, fandt Næring for sine erotiske Stemninger.
Denne lille Begivenhed hørte til det, han kaldte de Glæ
der, som Guderne engang imellem skænke de skrøbelige døde
lige paa deres Vandring henad den tornefulde Vej. Men af en
langt betænkeligere Beskaffenhed var et Eventyr, som i sin
Tid blev almindelig omtalt. Efter en lystig tilbragt Aften foretog
Mahler i Selskab med et Par Venner fra „Læseforeningen"
og en Islænder, der gaar igjen som Thorgrim i „En Fortid", i
en mindre tilregnelig Tilstand en Vandring gjennem Hoved
stadens Gader. Det var efterMidnat, da Selskabet hørte Dandse-
musikens lokkende Toner fra en stærkt oplyst første Salsetage
i Pederhvidtfeldtstræde. Det var en bemidlet Murmester, som
feirede en Familiefest, og Mahler mente da, at der her var
en god Lejlighed til at afslutte Aftenens Behagelighed med
Nydelsen af Dandsens Glæder. De burde derfor hædre Sel
skabet med deres Nærværelse, og det var hans uforgribelige
Anskuelse, at de med deres tiltalende Ydre, fine Tone og lette
Manerer vilde være Værten saare velkomne. De andre følte
nogen Betænkelighed, men tilsidst lod de sig overtale paa en
nær, der havde Besindighed nok til at indse det altfor frække
i denne Spøg, og derfor gik sin Vej. Med Mahler i Spidsen
vare de hurtig oppe ad Trappen, kastede i Entréen Overtøjet
hen til det studsende Tjenerskab og begav sig ind i Dandse-
salen, hvor der netop blev opført en brusende Holstenskvals.
Prydet med et Par Handsker af en meget tvivlsom Farve og
med et Par langt fremragende, smudsige Mansketter, hvor
med lian mente at have et yders1gentilt Udseende, gav Mahler
sig strax til at engagere en ung Dame. Men videre kom han
og hans Ledsagere ikke, thi Værten, der ved de uventede
Gjæsters Ankomst var bleven kaldt til, gjorde hurtig Ende
paa Sagen. Til det yderste opbragt over en slig uhørt Ufor
skammethed vilde han ikke paa nogen Maade lade Kammer
junker de Busch’s Forsikringer gjælde, at han og hans Ven
ner havde faaet Invitationskort, og da de desuagtet søgte at
hævde Terrænet, bleve de af Tjenerskabet med Assistance
af nogle af Balgjæsterne kastede ned af Trappen. Da en af dem
var kjendt, kom Sagen for Politiet; men fordi det antoges, at de
havde været i en utilregnelig Tilstand, slap de med en streng
Irettesættelse.
For Mahler havde Sagen imidlertid alvorligere Følger. Spø
gen fandtes dog for grov, og i hans hidtilværende Omgangs