361 / 387
Kjøbenhavnske Originaler
357
kreds begyndte man at faa Øjnene op for det mislige, maaske
endog fordærvelige i at holde Venskab med et Menneske,
hvis kyniske Væsen og Tilbøjeligheder bestandig traadte mere
utilsløret frem. Efterhaanden trak man sig tilbage fra ham,
og da hans Existensmidler med hver Dag bleve færre, og
han alligevel ikke kunde beslutte sig til at forandre sin Leve-
maadc eller at anvende sine anselige Evner til noget nyttigt,
gik det hurtig ned ad Skraaplanet. „Noget maa der gjøres,"
mente lian imidlertid, og han besluttede da at optræde som
Trop Nr. 2. Lig dette sit berømte Forbillede, hvilket han dog
kun lidet lignede i Henseende til primitiv Uskyldighed, ind
logerede han sig i Dyrehavstiden 1842 i et Telt paa Bakken,
og han skrev og udgav her et „Skov- og Dyrehavsblad",
hvis første Nr. er dateret den 8de Juni. Han kaldte sig heri
Stud. rerum novarum
, Bladets Pris var 4 Skilling „overalt i
Dyrehaven"', men at han ikke forsmaaede dets Salg paa andre
Steder, fremgaar af den store Liste over Kommissionærer
inden- og udenfor Voldene, blandt hvilke Værtshusholdere
og Øltappere figurerede i størst Antal. Ganske vist var det i
sin Orden, at de tre første Numre vare dedicerede til „Dig
teren, Kunstkritikeren, Æsthetikeren, Skribenten,
Studiosus
juris
Trop, hvis lykkelige Geni havde undfanget den dri
stige Ide, som nu var bleven realiseret", men det kan antages,
at den godmodige og retsindige tresindstyveaarige Student
ingenlunde har kunnet fryde sig ved at se, hvorledes Ideen
blev udført. Indholdet vidnede unægtelig om et vist Talent for
humoristisk Fremstilling, men i de Skildringer af Skov- og
Dyrehavslivet, som udgjorde Størsteparten, var den Side der
af mest dominerende, der har bragt dette Liv i Vanry. Dette
viser sig især i en Novelle, betitlet „Skovskitser", der gaar
igjennem alle Numrene. Desuden var der Digte, Anmeldelser
af Bakkens Kunstpræstationer, Illustrationer af Løsgænger
livet o. s. v. For nærmere at karakterisere et Blad, der lige
som det i en foregaaende Skitse omtalte ikke har sin Mage,
anføres her et og andet deraf.
Anmeldelserne af Kunstpræstationerne vare naturligvis
holdte i Trops Stil. En af disse lyder saaledes: „Det, som
blandt Dyrehavens Theatre med Rette har den første Ad
komst til et kunstelskende Publikums Opmærksomhed, er
naturligvis det, der mest passende kan betegnes med Fir
maet „Jakels Efterfølger". Den udødelige Mester selv er, som
bekjendt, død; men i den hellige Sorg herover er det dog
en Trøst, at hans Aand ikke er død. Theatret har endnu det