365 / 387
Kjøbenhavnske Originaler
361
VI.
D
et er noksom bekjendt, at
Christian den Ottende,
denne dannede og begavede
Monark, skænkede sin Fortro
lighed eller i ethvert Tilfælde
sin Tillid til enkelte Personer,
hvis Stilling og Aandsevner
gjorde et sligt Forhold i og for
sig ubegribeligt, Personer, der
med fuld Føje kunne henreg
nes til de groteske Figurer,
nærværende Smaaskildringer
omhandle. Uden at jeg skal
bryde mit Hoved med at ud
finde Aarsagen hertil, er dog
en Forklaring sandsynlig, den
nemlig, at et Par af disse Per
sonligheder, som f. Ex. Hol-
lard-Nielsen og Jørgensen Jom-
tou, paa den Tid, de traadte
i Forhold til Kongen, endnu
ikke vare, hvad de senere bleve, Gjen-
stande for Morskab og Medynk. Hollard-
Nielsen havde saaledes i sin Ungdom
faaet Navn for Begavelse, og da han
tillige optraadte som politisk Forfatter
i en Retning, som Kongen yndede, og
som gik mod den dengang rejste Opposition, er det ikke
ganske uforklarligt, at der kunde opstaa et Forhold som det
nævnte. Noget lignende gjælder om Jø rg en sen Jom tou .
Denne havde allerede længe forinden sit Bekjendtskab med
Kongen betraadt Forfatterbanen med Afhandlinger
0111
stats-
økonomiske og juridiske Spørgsmaal, og da flere af disse
vare blevne optagne i ansete og udbredte Blade som „Kjø-
benhavnsposten", „Dagen" og „Kjøbenhavns Skilderi", saa var
Opmærksomheden derved i det mindste bleven henledet paa