GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

365

forskaffede ham forskjellige Ubehageligheder. Han nærede

endog Frygt for ifølge Lovens Bydende „at blive Tremarks-

mand, kagstrøgen og forvist“, men han slap med at betale

en Mulkt. I den Anledning havde han atter begivet sig til

Kjøbenhavn; han iiulsaa, at han ikke var skabt lil at være

Prokurator, og for at ernære sig arbejdede han i nogle Aar

hos adskillige Fabrikanter. Da den virkelige Verden saaledes

var ham glæde- og nydelsestom, søgte han Erstatning i den

aandelige. Han lærte hele Badens Grammatik og Lexikon

udenad; men da han manglede Penge til at betale Vejleder,

Professorer og Konsistorie med, kunde han ikke faa Artium

og forfaldt derfor — ikke til Drik og Svir, men — lil Poesi

og skrev Digte i Tusindvis. Et Bind heraf udgav han paa

Subskription og afsatte paa den Maade 500 Exemplarer.

Nu begyndte hans publicistiske Virksomhed. Den første

Anledning hertil var et Digt af H. G. Andersen, „Pjat!",

hvori der drages til Felts mod Damer, som sidde om The-

bordet og snakke hen i Vind og Vejr om Digtekunst, Politik

og Mad. Delte oprørte Jørgensen Jomtou, thi skjønt forsmaaet

i Kjærliglied var han dog i Ordets ædlere Betydning en stor

Beundrer af Kjønnet. Han skrev derfor i „Kjøbenhavns*

posten", del samme Blad, hvori Digtet havde staaet, et kraf

tigt Alvorsord, hvorved lian optraadte som Damernes Rid

der. Men det almennyttige, det til Amenvel sigtende var dog

egenlig Formaalet for den publicistiske Virksomhed, som han

nu udfoldede i stort Omfang. Han skrev Afhandlinger i

„Kjøbenhavnsposten“ om Fædrelandets Love og Justitsvæsen,

om Advokaturen o. s. v., og da Bladene ikke havde Plads

nok til hans Udtalelser, udgav han selv under Titlen „Til

skueren" et Blad, der i et Par Maaneder efter hans Sigende

fik et Par Tusinde Abonnenter. Da han fik Afslag paa sin

Ansøgning om at maatte forsende Bladet med Posten, havde

han i den Anledning Audiens hos Frederik den Sjette, hvor

ved der, som han fortæller, faldt bitre Ord paa begge Sider,

idet Kongen sigtede ham for at have drevet Vinkelskriveri,

hvorover Jørgensen Jomtou blev meget opbragt og skiltes i

Vrede fra ham. Derefter udgav han et historisk-geografisk

Blad „Panorama", livorpaa han snart fik 3000 Abonnenter,

og samtidig dermed blev han ved Kjøb Ejer af det Poppske

Skriftstøberi. Han var, som man ser, nu paa Vej til at blive

en holden Mand.

1 Aaret 1835 kom han, som han fortæller, hændelsesvis

til at tale med daværende Prinds Christian, der gjorde ham