GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

371

meningsløse Ting, og de forskj elligsle Artikler vare i en be

synderlig Forvirring kastede mellem hverandre. Da han deis

herved, dels ved sine gjentagne Henvendelser til Kong Frede

rik den Syvende og til Rigsdagen vedblev at henlede Op

mærksomheden paa sin Person, blev han naturligvis en Gjen-

stand for de illustrerede Smudsblades ikke videre smagfulde

Angreb, og i sin Overbevisning om at være en uforlignelig

stor Aand, der maatte taale alle store Aanders Skæbne at mis-

kjendes, hades og forfølges, troede han, at et fuldstændigt

Komplot var stiftet til hans Fordærvelse.

I en Skrivelse til en Rekjendt omtaler han, hvorledes han

overfaldes og forhaanes paa offenlig Gade, og hvorledes han

endog har været Gjenstand for Attentat paa Snigmord, idet han

nemlig ved en Aften at gaa fra Ladegaarden over Broen lige

for den hørte noget pusle i Ruskadsel paa Rastionen, derpaa

hørte el Skud og mærkede, at en Kugle foer tæt forbi ham

ind i den anden Rastion. En anden Gang skriver han: „Jeg gik

undertiden paa Volden i Selskab med en Herre eller Dame,

der havde mødt og indladt sig i Samtale med mig, og jeg saa

da en stærk, haandfast Karl traske bagefter mig og lytte til

hvert Ord. Jeg har i mere end 20 Aar, spist hos Brusch paa

Østergade og senere hos hans Broder i Kirkestræde, men saa-

snart jeg kom ind ad Døren, kom den bekjendte T. (Redak

tøren af et Smudsblad) og et Par af hans Kammerater og salte

sig ved det samme Bord for at spionere, hvad jeg talte om.

Jeg maatte derfor ophøre med at komme der.“ Slige Genvor

digheder, indbildte eller virkelige, men især Afslagene paa de

mange Ansøgninger, han indsendte om sine Papirers Ud

levering, om Livrenten, om Erstatning for Udlæg o. s. v., i

Forbindelse med hans frugtesløse Forsøg paa at faa Audiens

hos Frederik den Syvende, gjorde ham bitter i Sindet. 1 et

Blad „Rapée“, som han kjøbte af den bekjendte Karup, skrev

han i 1859 en Artikel med Titel „Forrige Tider og Nuom

stunder", hvori det omtaltes, hvorledes enhver Undersaat

liavde fri Adgang til Kongerne Frederik den Sjette og Chri

stian den Ottende og da nød Reskyttelse og Deltagelse, me

dens del nu var ganske anderledes, idet Folk vare udeluk

kede fra Adgang til Kongen, hvilken Paastand tillige kryd

redes med stærke Angreb paa Kongens Person og hans Om

givelser. For denne Artikel, der ikke vai’ værre end mange

andre, som paa den Tid fremkom, men hvis Forfattere rigtig

nok vare saa forsigtige at anvende forblommede Udtryk, af

hvis Mening man dog paa ingen Maade kunde tage fejl, blev