GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

367

i det, vi staa, kunne vi staa til hinanden. Hvis jeg modtager

et Embede, er der en, der har et, der er større end mit,

og ham skal jeg bære paa (?), og hvis jeg modtager en Titel

og Orden, er det samme Tilfældet; men

1111

staa vi — Mand

imod Mand — ligeoverfor hinanden. De over Staten, og jeg

udenfor den. Hvis vi ærlig række hinanden Haanden og staa

hinanden bi i Nødens Stund, kunne vi stifte meget godt og

forhindre meget ondt.“

Jeg refererer kun og overlader Jørgensen Jomtou Ansva

ret. Men utvivlsomt er det, at han omtrent et Aar efter med

300 Rdl. i Rejsepenge — mere forlangte han ikke — ifølge

Kongens Ønske begav sig paa en Rejse „for at forskaffe sig

et almindeligt Overblik" og for at undersøge, hvilke af Ud

landets Indretninger man til Befordring af Almenvellet kunde

med Nylte anvende i Fædrelandet. Adler tilbød ham An

befalinger til Gesandterne i Berlin og Wien, men Svaret var:

„Nej, jeg skal nok anbefale mig selv," og det lader til, at han

holdt Ord, thi han fandt Adgang overalt. I Dresden stiftede

han f. Ex. Bekjendtskab med Geheimekonferensraad Lan-

genau, der henledede hans Opmærksomhed paa de Ting, han

burde se, „thi," tilføjede han, „naar De kommer hjem, er

De Minister," hvortil Jørgensen Jomtou mente, at det skulde

han nok tage sig i Agt for at blive, da hans Karakter ikke

passede dertil. Han nævner mangfoldige store Mænd, som

lian paa sine Rejser kom i Berøring med, og som alle vare

særdeles henrykte over ham. En sagde til ham: „Kongen af

Danmark maa være en meget aandrig og oplyst Fyrste, efter

som han sender en saadan Mand til Udlandet;" en anden:

„Hvis De ikke arbejder for Evigheden, ved jeg ikke, hvorfor

De arbejder; thi hvad De gjør, kan intet Menneske betale

Dem;" — en tredie: „De er et rent Fond, thi De har ingen

Ærgjerrighed" o. s. v. I Wien blev han ført om i alle Lære

anstalter o. desl., og overalt blev han, da han, som han

siger, ikke havde forsynet sig med nogen Titel, benævnet

„Hofraad" eller „Direktør". Han blev optaget som Æresmed

lem af Industriforeningen og indbudt til at deltage i Redou

terne ved Hoffet, hvor den østerrigske Indenrigsminister Ko-

lowrath betroede ham sine Tanker om Konstitutionen og

mente, al Wienerne brød sig Pokker om en saadan, naar de

blot fik Lov til at synge, le og sige Vittigheder, medens han

dog vilde forpligte sig til at tilvejebringe 100,000 Underskrif

ter for den frieste Konstitution i Verden. Han fik en Anbe

faling til Stadshauptmanden i Prag, Hofraad Muth, i hvis