368 / 387
364
Kjøbenhavnske Originaler
der, da han skulde aflægge en Ed, blev af Kardinalen fritaget
derfor med de Ord: „Nej, min kjære Petrark! af Dem for
langer jeg ingen Ed; Deres blotte Udsagn er mig mere værd
end alle de andres Ed.“ Faderens Bekjendte vilde, at han
skulde lade Sønnen studere, men han mente: „Nej, min Søn
skal ikke opslikke Støvet i Forgemakkerne og hverken betle
eller krybe for Maitresser, Kammertjenere, Ministre og Hof-
snoge, men han skal selv fortjene sit Brød!“ — en temmelig
haard Bedømmelse af den studerende Klasse. Johan blev
derfor Væver, og dette stemte overens med hans Ønsker,
der beskedent indskrænkede sig til: „En huslig og retskaffen
Ivone, 5 Børn, et Værksted paa fem Væve, et Hus, en Have
og et Par ‘Køer.“ Men han dyrkede sin Aand især ved Læs
ning af Rousseau, ‘hvis „Emil“ gjorde en forbavsende Virk
ning paa ham. (Han var overtydet om, at naar man fulgte
de Regler, der heri vare opstillede, maatte man blive et fuld
endt Menneske. „Emil“ var derfor en ledende Stjerne paa hele
hans Livsvandring.
Han blev Svend og Mester og fik af Faderen et Hus og
Have, men han manglede et Væsen, der kunde være ham'
en trofast Veninde og kjærlig Selskaberske. Han saa sig om
efter en saadan, men det gik galt med hans første lvjærlig-
hed. Før han, „den kraftige og fyrige Yngling", kunde kom
me frem med det skæbnesvangre Spørgsmaal: „Vil Du være
min?“ snappede en anden hende bort, og alt var torat og
øde om ham. Han vilde da drage i Krigen, men Kejser Na-
poleons Tronfrasigelse i 1814 forhindrede det. Nu drog han
til Kjøbenhavn, og da han indsaa, at hint Ønske om en Hu
stru, 5 Børn, et Hus, en Have og et Par Kør ikke lod sig
realisere, tragtede han efter noget højere, og medens han
arbejdede som Væver, læste han Jura og Latin. Det var
nemlig hans Hensigt at tage dansk juridisk Examen, men da
de fornødne Subsidier hertil udeblev fra Hjemmet, maatte
han forlade Byen og lade sig engagere ved et tysk Skue
spillerselskab, hvor han lærte Betydningen af Ordet Chi
kane; thi „hans Roller forsvandt sædvanlig paa Forestillings-
dagen, og man soufflerede ham urigtigt for at forvilde ham“.
Nu Vendte han tilbage til Maribo, hvor han ogsaa mødte
Chikane af sine egne Brødre, der, da han vilde overtage sin
Faders Værksted, fordrev ham derfra. Omsider fik han (i
1818) dansk-juridisk Examen med Karakteren „Temmelig vel“
og nedsatte sig som Sagfører i Maribo. En Sag, som han
førte for nogle Gaardmænd paa Grevskabet Knuthenborg,