GamleKongensKjøbenhavn

360

Kjøbenhavnske Originaler

hans Fængsling fornægtede hans kaade, drillende Lune sig

ikke. Det kunde hænde, at han midt under et Forhør for

Underdommeren, Byfoged Garde i Rønne, trak en Psalme-

bog op af Lommen og i Stedet for Svar paa de forelagte

Spørgsmaal gav sig til at læse højt op af den for, som han

sagde, al hente Mod og Trøst i Forsmædelsen. En smuk

Sommerdag lod han endelig Garde underrette om, at han

var gaaet i sig selv og var rede til at paavise det Sted, hvor

han havde nedgravet sine Redskaber ved Forfalskningen. Det

var et Par Mil fra Rønne; han blev sat paa en Vogn mellem

et Par Betjente, og Byfogdcns Fuldmægtig fulgte med. Men

da de ankom til Stedet, erklærede Mahler, at det hele var

et Paaskud for at komme lil at kjøre en Tur i det smukke

Vejr; han havde intet at paavise. Forskjellige lignende Sire

ger spillede han; det var umuligt at faa ham til at bekjende,

og efter et Par Aars Forløb lød Dommen paa Frifindelse for

videre Tiltale.

Nu var Bornholm intet blivende Sted for ham; han tog

atter til Kjøbenhavn, men det. Forsøg, han her gjorde paa

atter at knytte sine tidligere Bekjendtskaber, strandede fuld

stændig, idet alle trak sig tilbage. Nedbøjet paa Legeme og

Sjæl, forfalden til det yderste, blev han sløv paa Forstanden,

og da han engang ved Kong Christian den Ottendes Besøg

i Theatret søgte at faa Adgang til ham for, som han sagde,

at opnaa en Ansættelse ved Hoffet, fandt man det nødven

digt at skaffe ham Ophold paa Sindssygeanstalten paa Bid-

strup. Her døde han, saavidt jeg mindes, 1816.