GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

353

sentant for en Retning, der nu, om end under andre Former,

gjør sig langt mere gjældende og er langt mere fremtræ

dende, end det dengang var Tilfældet.

Arboe Mahler var allerede en ikke ganske ung Student, da

han traadte ind i den borgerlige Læseforening. Han studerede

Theologi — Gud bedre det! I det mindste var han et af de

Herrens Lys, der aldrig burde være tændte. Kun for den om

talte faste Stok var han et velkomment Medlem, thi der var

i det mindste dengang i hans Optræden og Levevis intet, der

vakte ligefrem Forargelse. Han lagde vel ikke ganske Dølgs-

maal paa sine materialistiske Anskuelser og sin Kynisme, men

det syntes snarere at være Ironi end alvorligt ment. Hans

Ydre var just ikke videre tiltalende; hans alt andet end smukke

Ansigt og matte Øjne viste tydelige Spor af natlig Svir, og det

Lurvet-Gentile i hans Paaklædning stod i god Harmoni her

til. Men hans Jovialitet og morsomme Indfald, hans løjerlige

Udtryksmaade og en vis Ligevægt i Sindet, der betegnede

hele hans Væsen og end ikke forlod ham, naar han udførte

sin Yndlingsbeskjæftigelse som

Magister bibendi

, eller han for

sit eget Vedkommende befandt -sig i den Salighedstilstand,

hvilken han betegnede som en Forsmag paa Paradiset, gjorde

ham vel set i denne Kreds og bevirkede endog, at lian op-

naaede en vis Myndighed og Overyægt, der ikke var videre

heldig for de unge, ubefæstede Gemytter. Fristelsen til at

følge ham paa Veje, der vare alt andet end anbefalelsesvær

dige, forstod han at iklæde humoristisk, og den blev derfor

desto større:

„Lystige, larmende

Gaa under Armen de

Med Mephistopheles, før de det tro.“

Naar der f. Ex. blev Tale

0111

efter en i Foreningen eller

paa et Konditori tilbragt Aften at gjøre en Vandring til Frede

riksberg for at trække frisk Luft, kunde han udtale sig om

trent paa følgende Maade: „En æret Taler, for hvem jeg nærer

den al lerdybeste Respekt, er fremkommen med det ligesaa

geniale som sindrige Forslag at drage til Frederiksberg for at

afkøle det ved Drikkevarernes Mangfoldighed ophidsede Rlod

samt for at give Livsaanderne den vante Spænstighed tilbage.

Dette Forslag tillader jeg mig i Egenskab af uværdigt Medlem

af denne Kreds fuldstændigt at tiltræde. Thi hvad siger ikke

Aristoteles i sit berømte Værk

De Omnibus

— hvilket Værk

iøvrigt viser, at dette Slags Kjøretøjer ikke er nogen moderne

Opfindelse, som man har villet paastaa. Han siger: Revægelse

J- D avidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn