GamleKongensKjøbenhavn

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

Derefter gav Selskabet atter i Sommertiden Forestillinger paa

Dyreliavsbakken. Men det fik en slem Konkurrent i et imid

lertid hertil ankommet saakaldet stort italiensk Selskab, der

bestyredes af C e tti* ) og C a s o r t i , hvilken sidste udførte

P jerro ts Rolle i de af Selskabet givne Pantomimer. De tog

begge strax kjøbenhavnsk Borgerskab og fik Tilladelse til at

give Forestillinger paa Hofthea tre t i August og September

Maaned 1801. 1. Price maatte nu lade sig nøje med at give

Forestillinger i Fjæleboden i daværende Nr. 23 paa Vester

bro, og i Avertissementerne om disse Forestillinger, hvori han

kaldte sig „priviligeret Kunstberider og Mester i andre Le

gemsøvelser saml bosat Borger her i Byen", gav han sine Fø

lelser Luft over denne Tilsidesættelse, da hans Selskab dog

havde forstaaet at vinde Publikums store Bifald. Im idlertid

varede Konkurrencen ikke længe. E fterat Casorti i 1802 havde

givet Forestillinger paa Hoftheatret indtil den 5te April, bleve

hans og Prices Selskaber ved en Overenskomst sammensmel-

tede, og Kjøbenhavn fik nu sit staaende Pantomime-Theater.

De af Price og Casorti opførte Pantomimer vare de ægte

italienske, saaledes som de ere affødte af den italienske Maske

komedie, og for en stor Del de samme, som nu opføres paa

Theatret i Tivoli. „Harlekin mekanisk S tatue14, „Harlekin Ske

let eller P jerro ts Forskrækkelser", „De tre fejge Elskere ved

det natlige Stævnemøde", „Harlekin Kok" o. fl. hø rte til det

staaende Repertoire. De kaldtes rigtignok Casortis Pantom i

mer, men han arrangerede dem kun, komponerede enkelte

nye og forøgede de gamle med nye morsomme Scener. Det

var ogsaa ham, der paa en uforlignelig Maade udførte P je r

rots Rolle. Han udmærkede sig ved h in t groteske Humor,

hin Tørhed, hin Blanding af Poliskhed og Dumhed, hin kej

tede Raskhed, hvormed P je rro t bliver til en grundkomisk

Person, og det var da ogsaa efter ham, at W in ther og senere

Adolf Price dannede deres P jerro t, der ikke stod stort til

bage for Casortis. Casorti blev ogsaa sna rt Kjøbenhavnernes

Yndling, og det store Tilløb, som Selskabets Forestillinger

nød, skyldtes væsenlig ham. Men denne Casorti, der med et

uudtømmeligt Lune vidste at fængsle Publikum , var selv en

Mand, der i det daglige Liv var stille, ordknap og indesluttet,

ja endog til sine T ider plaget af en dyb Melankoli. Man for

tæller, at han engang, da denne Humørsygdom blev ham

utaalelig, henvendte sig lil en herværende anset Læge for at

*) Fader til den senere saa bekjendte Sanger og Skuespiller Cetti ved det

kgl. Thcater og Bedstefader til Skuespiller F. A. Cetti.