65 / 387
64
K jøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
binde an med flere paa én Gang; han saa dog ikke ud dertil.
Pa ran bad ham i gebrokkent Dansk
0111
at lade ham i Fred
og at skjøtte sig selv. Dette forstod Slagteren som Fo rkny t
hed, han blev derfor desto modigere og opførte nu en lignende
Scene som den i „Kean“ ved at snappe Glasset fra Pa ran og
tømme det lige for hans Næse. Da rejste denne, der ellers var
det godmodigste Menneske af Verden, sig op, gik hen og aab-
nede Vinduet ganske roligt, og i et Nu laa Slagteren udenfor
paa Gaden. E t Pa r af hans Kammerater stormede nu løs paa
Paran, men inden de saa sig for, kom de til at spadsere den
samme Vej som den første. Glæden herover var almindelig,
thi Angriberne vare bekjendte Slagsbrødre, og fra den Tid var
der ingen, der vovede at binde an med Paran , hvis Renommé
vandt betydelig ved dette Eventyr.
Ikke langt fra denne Dandsebod, om trent hvor nu Viktoria-
gaden er, var der et ejendommeligt Forlystelsessted. Der var
en aaben Plads, som om Hverdagen afgav Plads for Lam og
Faa r og stundom ogsaa for Hornkvæg. Men Søndag E fterm id
dag sad he r en gammel Kone med et Bord foran sig, paa
hvilket laa en saakaldet Ilum lc, et Strengeinstrument, som
man nu sjældent ser noget tit. Dette trak terede liun med be
tydelig Virtuositet, og altid sang hun en Sang, hvori Ynglin
gen advaredes mod at indtræde i den hellige Ægtestand. E t
P a r Vers af denne Sang, som hun, saa vidt jeg erindrer, aldrig
skiftede med nogen anden, lød om trent saaledes:
„Og ta’er Du Dig en Ung, en Ung,
Saa vil hun have Stads og Fjas,
O vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Ven!
Og ta’er Du Dig en Gammel, en Gammel,
En runken, slunken Pulverhex,
*
O vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Ven!4'
Og altid var hun omgiven af en stor Skare Soldater, Bønder
karle og dito Piger, som med den største Andægtighed hørte
paa hendes Sang. Om de im idlertid drog sig den Lærdom til
Nytte, som den gamle Kone, der aldeles intet havde tilfælles
med Kirsten Giftekniv, idelig og evindelig gjentog, er del van
skeligt at sige.
Men Hoved til trækningen var dog P r i c e s M o r sk a b s t h e
a t e r og V e s t e r b r o es n y e T h e a t er. Det førstnævnte var