![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0060.jpg)
60
K jøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
Brænde og Tørv; Stenkul som Varmemiddel benyttedes ikke,
Ovnene vare ikke, indrettede derlil.
Køkkenets Indretning var ligeledes i liere Henseender for-
skjellig fra den nuværende. Ildstedet var opmuret, man kjendte
ikke til de nuværende Komfurer, men der var Komfurgryder,
Pander, Jydepotter o. desl. som Koge- og Stegeapparater. En
Mængde Kobber- og Messingtøj af den forskjelligste Art var
opsat paa Hylder eller hang over Skorstenen, og det var Mad
moderens og Tjenestepigens Stolthed at holde det straalende
blankt. I Iluse, hvor man holdt paa det gamle, var Køkken
rækkerne besatte med blanke Tintallerkener, der benyttedes
lil daglig Brug og jo ogsaa vare mere solide end Porcellæn s
og Fajance. Hvor dette havde fortrængl Tinnet, kaldtes dog
Rækkerne i Køkkenet endnu bestandig T inrækker. En ejen
dommelig Indretning var den i Køkkenbordet anbragte Slag
bænk, der kunde trækkes ud og tjente til Natteleje for Tyender.
Slagbænken blev ogsaa i uformuende Folks Lejligheder be
nyttet lil Sovested for Børn. Fo r at der ikke skulde komme
for megen T ræk fra Skorstenen, var denne forsynet med Døre,
som bleve lukkede om Aftenen. Endnu skal nævnes som et
Apparat, der blev benyttet i mange Huse, Dejgtruget, idet
man foretrak at ælte Dejgen til Rugbrødet hjemme og lade
det bage hos Bageren, fremfor at købe det. Man vidste, at
dette Brød var uforfalsket, og der sattes ogsaa stor P ris paa
dette „Husbagerbrød“. Et uundværligt Apparat i Køkkenet
var Fy rtø jet med Tønder, bestaaende af brændte Klude, F y r
sten, Staal og Svovlstikker. Vor Tid med sine Tændstikker ha r
ikke nogen Forestilling om den Møjsommelighed, der under
tiden var forbunden med at skaffe Ild med det nævnte Appa
rat. En udbredt Handel med Svovlstikker ved Dørene dreves
af fattige Folks Børn. „Svovlstikketøse“ var el bekjendt
Skjældsord.
Til Slutning skal jeg endnu nævne Rok, Garnvinde og Kar
ter som temmelig almindelige i inange Huse. Endnu havde
Industri og Fabrikvæsen ikke fortrængt den Husflid, der gik
ud paa at forsyne Huset med Linned, Drejl og Damask,
og som var en ret behagelig Underholdning i de lange Vinter
aftener. Der blev sunget til den snurrende Rok, og der var egne
Spindeviser. En Brodereramme hø rte ogsaa med til Nødven-
digheds-Gjenstandene. Kun i fornemme og meget velhavende
Fam ilier fandtes et taffelformigt Klaver eller Flygel (opretstaa-
ende kjendte man ikke til den Gang), derimod var en Guitar
meget almindelig og tjente til at akkompagnere Sange. Naar