59 / 387
58
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
vinger hastede med at sætte overstyr. Denne Maade at fejre
de bortgangnes Eftermæle og overhoved Ødselheden derved
var ikke sjælden Gjenstand for skarp Dadel i Datidens Blade,
navnlig i Soldins „Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn" og i
„Politivennen1*. Dette førle vel nok lil, at Uskikken form ind
skedes, men den hævedes først fuldstændig i en senere Tid,
da der fra Autoriteternes Side indførtes en passende Omord
ning af Begravelsesvæsenet for Kjøbenhavn.
Husets Indretning hos en borgerlig Familie i mere eller
m indre larvelige Kaar frembød adskillige karakteristiske Træk
i Henseende lil Udstyrelse og Møblemenl, hvorved den ikke
saa lidt adskiller sig fra Nutidens Boliger. Herved kommer
naturligvis Industriens Udvikling og Opsving i de forskjel-
ligste Retninger, saavel som de Krav, Nutiden stiller lil Kom
fort og Hygger væsenlig i Betragtning. Værelsernes Antal re t
lede sig selvfølgelig for en Del efter Fam iliens Størrelse og
Vilkaar, dog var det meget sjældent, at en af laa Personer be-
staaende borgerlig Familie, selv om den var velhavende, havde
flere Værelser, end den til daglig Brug benyttede. H erfra gjorde
dog „Salen1 (ogsaa kaldet Stadsstuen) en Undtagelse, det i
Reglen bedste og smukkest udstyrede Værelse, som al lid hold
les p ropert og pænt, men ikke blev benyttet undtagen ved høj
tidelige Lejligheder, eller naar der var et stø rre Selskab,
hvilket hørte til Sjældenhederne. Denne Skik, at holde det
bedste Værelse som Sal og ikke at benytte det lil daglig Brug,
blev ogsaa dadlet af J. L. Heiberg i en Afhandling om vore
offenlige Forlystelser i hans „Flyvende Post“.
De andre Værelser bestod i Hovedsagen af en Dagligstue,
der i Reglen ogsaa blev benyttet lil Spisestue, et lille Kontor
eller Arbejdsværelse for Manden, el P a r Sovekamre, under
tiden ogsaa el lille Gjæsteværelse og et Pu lterkamm er eller
et Skabkammer. Man kjendte kun lidt lil Gulvtæpper; var der
et saadant, saa var det et saakaldet Listetæppe, sammensat af
Klædeslisler; som oftest var Gulvet bestrøel med Sand, og i
stø rre Huse vare Gulvene bonede. Hovedmøblet bestod i et
b lankpoleret kolossalt Chatol af Mahogni eller Egetræ med
Klap og mange Rum indvendig samt Skuffer nedenfor, tillige
undertiden ovenfor forsynet med et Dobbeltskab med Døre
af Spejlglas, indenfor hvilke Sølvskeerne hang i Rækker paa