Previous Page  56 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 387 Next Page
Page Background

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

55

gaar mig en Tur paa Volclen". Der var Kølighed og Skygge,

naar Solen brændte hedest, og der havde man Udsigt over

Søerne og til Broerne, hvor Synskredsen ikke afspærredes

af den Mængde Bygninger, der nu i en kort Aarrække ere

skudte op som Paddehatte. Paa Store Bededags Aften stim­

lede man sammen paa Volden for at høre Klokkerne ringe*).

Den var en Art LOngchamps for Kjøbenliavnerinderne, som

her havde Lejlighed til af vise sig i deres nye Foraars- eller

Sommer toiletter.

I Filosofgangen blev der en Tidlang et Par Gange om Ugen

udført Militærmusik, og den var en yndet Samlingsplads, ind­

til et Slagsmaal i 1784 imellem Studenter og Militære samt

andre Optøjer fordrev de spadserende herfra, og fra den

Tid blev Filosofgangen nærmest Opholdsstedet for Lemmerne

fra dét nærliggende Vartou. Endelig skal jeg, før jeg forlader

dette Thema, endnu nævne de langs Søerne anlagte Prome­

nader: Kjærligheds-, Ægteskabs- og SeparaIionsstierne, Es­

planaden, Langelinie, Kirsebærgangen og Søndermarken. De

ire sidstnævnte vare dog fuldstændig cxklusive. Til af prome­

nere paa Langelinie og i Kirsebærgangen, der havde en vis

Tiltrækning paa den Tid, Kirsebærtræerne blomstrede, samt

*) I den første Udgave af denne Bog meddelte jeg, hvad jeg havde hørt, at

denne Skik skrev sig fra den Tid, da det gamle Fruetaarn havde sit Sangværk,

som lød ved højtidelige Lejligheder. Dette er dog ifølge Meddelelse fra en af

Bogens Læsere urigtigt. Han tilskrev mig derom følgende: „Sangværket lød

ingenlunde sjældent, da det mod Betaling blev spillet 1 a 2 Timer ved Ligbe-

gængelser, og man bar Vidnesbyrd om, at Samtiden ikke skjønnede synderlig

paa denne langtrukne Musik. Men ialtfald lød den ikke Store Bededags Aften,

da der efter gammel kgl. Anordning skulde ringes fra Kl. 6 til 7 med hver

Kirkes største Klokke. Og efter alle de Ældres Vidnesbyrd (deriblandt min af­

døde Moders, der boede i Professorgaarden i Studiestræde, nu polyteknisk

Anstalt) var den store Højtidsklokke i det gamle Fruetaarn nok værd at høre

paa dé faa Gange, den lød, nemlig første Dag af de 3 store Højtider samt til

Universitetsfesten i Anledning af Kongens Fødselsdag, hvilken Fest indringe-

des ved en Times Kimen (Kl. 9 — 10, senere 10 — 11) samt Aftenen før Store

Bededag. Denne Klokke vejede 120 Centner og var sikkert den største i de tre

nordiske Riger; dens Lyd var højst imponerende og stærk, saa at gamle W er-

laulf i sine Erindringer (i Hist. Tidssk.) ytrer, at naar man gik forbi Kirken,

naar der ringedes med denne Klokke, var det, som om Gaden rystede. For at

høre en saadan Klokke, kunde man gaa en Tur paa Volden; men dertil kom,

at ogsaa Petri Taarn har iblandt andre Klokker en meget anseelig Højtids­

klokke, som jeg selv har hørt i mine Drengeaar og første Ungdomsaar, og

som sidste Gang ringede Store Bededagsaften 1846. Siden den Tid lader man

Klokken hænge stille og fører kun Knebelen frem og tilbage, hvorved den kun

giver en svag Lyd fra sig. Dette er sket efter en Arkitekts Anordning, der

fandt, at Taarn og Spir kunde tage Skade ved Ringningen. Det fortjener ogsaa

at bemærkes, at før 1807 vare Husene langs Volden meget lavere end nu, til­

dels helt uanseelige, saa Klokkernes Lyd lettere bares til Volden."