62 / 387
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
61
der
11
li t
ilsidst anføres, al et Exemplar af den nu næsten ud
døde Mopperace, en Kanariefugl, en Papegøje ofte udgjorde
en Bestanddel af Husstanden i Familien, saa tro r jeg dermed
at have fuldendt det temmelig korrekte Billede af de borger
lige Huse i Kjøbenhavn for 50 til 60 Aar siden.
I den Tid, jeg h a r for Øje, var V e s t e r b r o trods den ringe
og tarvelige Bebyggelse, den mest befærdede af Kjøbenhavns
Forstæder. Dette forklares ikke saa meget ved dens Beliggen
hed som derved, at den, som tidligere omtalt, efterhaanden saa
at sige var bleven Centralpunktet for det glade Kjøbenhavn
navnlig derved, at det var Samlingsstedet for allehaande Ud
øvere af de frie Kunster. Isæ r naar Dyreliavstiden var forbi,
tog en stor Del af de sig der producerende Kunstnere af
stø rre eller ringere Anseelse Stade paa Vesterbro. Saa saa’
man Bod ved Bod. Der var Verdenstheatre, Lykkestjerner,
Taskenspillere, den stærke Kvinde, som bar adskillige Mand
folk i sit H aar og gjorde de mest utrolige Kraftkunster. Man
saa lier billedlige Frem stillinger af Mord- und Todgeschichter,
der indenfor i Boden vare præsenterede paa den naturligste
og mest afskrækkende Maade. Her opslog „Frederiksstens-
festungsinanden“ sit Paulun, naa r hans Forretn inger paa F i
skertorvet ikke forbød ham at forevise sine Underværker,
og isæ r saas de mærkeligste Panoramaer, der ikke havde noget
tilsvarende, hverken paa Jorden eller udenfor samme, for
den billige En tré af 4 Skilling, medens Honoratiores betalte
efter Behag. Paa det Sted, hvor nu Torvet er, var opslaaet en
Cirkus, livor det Bachske Beriderselskab viste sig. Der var end
videre Menagerier, men ikke med glubende Dyr, thi da en
Løve i Frederiksberg Haves Menageri i Begyndelsen af inde
værende Aarliundrede var sprungen ud af sit Bur efter at
have sønderrevet sin Vogter, blev det forbudt at forevise des
lige store Rovdyr, indtil denne Bestemmelse for fyrretyve
Aar siden atter blev hævet.
Her foreviste ogsaa Dennebecq et Marionettheater, der gik
op i Luer. Denne Mand var en lang Tid Gjens tand for alm inde
lig Omtale paa Grund af en Retssag, han havde anlagt mod
Brødrene Lehmann og deres Moder, og som varede ikke m in
dre end halvtredie Aar. P roku ra to r F. M. Lange, der førte
Sagen for Dennebecq, h a r aftrykt de hertil hørende Akt