GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

vogne, og man kunde end ikke med en Hyrevogn komme igjen

nem Frederiksberg Allee, thi der maatte kun Herskabsvogne

kjøre. Saa stod man paa Terrassen eller paa Trappen op lil

Slottet og lyttede andægtig til den dejlige Taffelmusik, der ud

førtes af Kongens Regiment eller af Livgardens Hoboisler, me

dens Officererne med deres Bjørneskindshuer gik omkring for

at tage de folkelige Skjønne naadigst i Øjesyn. Senere flokkede

man sig ved Kanalerne for at se Frederik den Sjette og hans

Pøtre samt hele Hofpersonalet sejle. Saa lej fede Mængden sig

i det grønne, ikke paa Plænerne, thi det var strengt forbudt,

men paa Grønningen nedenfor Smallebakken ved Stalden.

Her var der Gruppe ved Gruppe, som nød de medbragte Mad

varer og lod „Lærken" synge. Eller man begav sig lil Ratze-

borg for at faa sig en Pot Kegler, medens andre søgte hen lil

Lars Mathiesen i Alleegaden for at prøve hans Boeuf og hans

Punsch og more sig over hans Villigheder, der just ikke altid

vare af den udsøgtes le Sort. Den finere Portion søgte lil Mad.

Lynge, som havde en velrenommeret Restauration paa det

Sted, livor Alleenberg nu er, og lilsidst havnede ikke saa faa

hos Monigatti i Runddelen, der altid havde et udvalgt Selskab

af fremmede Sangere og Sangerinder, Tyrolere, Franskmænd

eller Italienere. Det var det eneste Sted, hvor i de Dage den

ambulante Sangerkiinst blev dyrket, for hvilken der nu fin

des et anseeligt Antal mer eller mindre velrenommerede Temp

ler i og udenfor Hovedstaden. Om Onsdagen var der ogsaa

Taffelmusik paa Frederiksberg Slot; da var del nærmest den

mere elegante Verden, der søgte derud, og da var der en rig

Udstilling af smukke Dametoiletter. Ogsaa disse vidnede om

Overgangen mellem det gamle og det nye, om det ustadige i

Modens Omskiftninger. Nogle af Damerne viste sig i kort

livede snævre Kjoler, med et Kniplingsskjørt forneden og en

Hat, der højnede sig opad i flere Stilladser, forsynet med en

stor Fjei og bedækkende Hovedet som Kikajon Jonas’ Isse*).

Andre havde derimod Kjoler med lange tætsiddende Liv, hvis

Nederdel var forsynet med et stort Antal Garneringer, og hvis

Ærmer stod som Balloner og til dette Formaal vare forede

med Pap, medens Hovedbedækningen i Reglen bestod af en

stor italiensk Hat, som enten gik op i Højden og sluttede tæt

til Øret med vældige Klapper, eller ogsaa havde en flad Form

med en til alle Sider sig bredende Skygge, der bøjede sig for

Vinden: den saakaldte Schæferindeliat. Man saa ogsaa Damer

i tætsluttende Sommerpeltse, der vare ret klædelige; de al-

*) Kikajon er det hebraiske Navn paa et Træ, under hvilket Profeten Jonas

fandt vederkvægende Skygge.

Udg. A nm .