47 / 387
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
47
det ret anstændigt lil ved disse Jødemaskerader, som de al
mindelig benævnedes; de vare fornøjelige for Værter som for
Gjæster, men tilsidst udartede de, Læredrenge, Matroser og
mistænkelige Personer bleve den overvejende Del af Gjæ
sterne; der vistes en raa Opførsel selv mod tilstedeværende
Damer, og det traf sig ikke sjældent, at naar Lystigheden
var forbi lienimod Morgenstunden, savnede Ilusmødrene en
eller anden værdifuld Gjenstand af Bordservicet. Raålieden
gik undertiden meget vidt; som et Exempel herpaa kan an
føres, at i et Hus paa Store Kjøbmagergade blev Familie
faderen, der frabad sig yderligere Besøg, fordi Lokalet alt
var overfyldt, udenfor sin Dør overfalden med Hug og Slag',
saa at han i flere Uger maatte holde Sengen. Slige Prøver
paa kjøbenhavnsk Gemytlighed maatte endelig gjøre de Ved
kommende kjede af at aabne deres Huse for denne Lystig
hed; Jødemaskeraderne bleve færre og færre, og i de sidste
tredive Aar ere de aldeles ophørte. Erindringen derom lever
endnu i Fabers bekjendte Farce „Stegekjælderen“ .
En lignende Art Gemytlighed raadede paa de ikke faa
Dandseboder, som Kjøbenhavn var belemret med, og hvor
der ikke sjældent opstod blodige Slagsmaal, uden at Politiet
fandt sig foranlediget til at blande sig deri. Af disse Dandse-
bod er var Cliristmas’ i Dronningens Tvergade, ogsaa kaldet
„Kjæden", den mest bekjendte, Der var en stor Sal med et
Galleri, hvilende paa Piller, som ikke sjældent stod Fare for
at omstyrtes, naar der var Slagsmaal, og de kæmpende træng
tes hen imod dem. Slagsmaalene havde undertiden et Ridder
spils Natur, idet der var Udfordringer mellem bekendte
Kamphaner, hvis Navne dengang vare i Folkemunde, og da
kunde man overvære Dyster, hvorved et knækket Ribben
eller Tabet af et Øje ikke hørte lil Sjældenhederne. Det øv
rige Publikum omgav de kæmpende, givende sil Bifald eller
Mishag tilkjende ved Tilraab, Haandklap og Piben; Værten,
en lille Mand med en vældig rød Næse og iført en blaa
Bomuldstrøje, saa rolig til, medens han af og lil tog en Pris
af en Tobaksdaase, sigende: „Lad dem bare more sig.“ Der
var nok et Par Politibetjente tilstede, men heller ikke disse
fandt sig opfordrede til at afbryde Morskaben, naar den ikke
blev altfor blodig, eller naar ikke andre blandede sig i Tve
kampen.