44 / 387
44
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
børligc Part af Varerne, og Øjnene lindrede, og Kinderne blus
sede. Blev der saa foreslaaet en Panteleg, gik man gjerne
ind derpaa i Ilaab om, at sympathetiske Sjæle skulde møde
hinanden. Man „faldt i Brønden14, „gik polsk Tiggergang 4,
„skriftede4 med den største Fornøjelse af Verden, og det
kunde ogsaa nok træffe sig, at Scenerne fra Holbergs „Jule
stue4 gjehtog sig. Dog trak disse Traktementer sjældent langt
ud paa Natten. 1 Reglen skiltes man ved Midnat, og med
tungt Hoved, men med let Sind vandrede man hjemad, i den
Overbevisning at have moret sig ganske fortræffelig.
Til Vinterfornøjelserne hørte især Maskeraderne, en For
lystelse, som mange Aar forinden var meget i Brug her i
Kjøbenhavn, men i Begyndelsen blot ved Hoffet og i de for
nemmes IIuse, og da kaldtes den „Wirthschaften". Del Var
en Art Karnevalslystighed, og den fandt nærmest Sled ved
Fastelavn. De offenlige Maskerader i Kjøbenhavn bleve nok
egenlig indførte af Franskmanden Etienne Capion, som byg
gede Theatret i lille Grønnegade, og som for at oprejse sine
forfaldne Finanser og bøde paa det Tab, han led ved en farlig
Konkurrence med fremmede Gjøglere, navnlig med den be
kjendte stærke Mand J. E. v. Eckenberg, fik Tilladelse lil al
give Assembleer og Maskerader, der kostede 21 Sk.
pro per
sona,
hvorfor der tillige opvartedes med The, Kaffe, Chokolade
og Basetspil. Som det lader til, bragte disse Maskerader dog
ikke det forventede Udbytte, thi Capion maatte kort efter
absentere sig for Gjæld. Flere af Skuespillerne, deriblandt
Ulsøe, benyttede imidlertid efter hans Bortgang Privilegiet, og
man har endnu en Bekjendlgjørelse om en „smuk og honnet
Assemblee4, som den 5te April 1723 Kl. 5 Eftermiddag skulde
gives paa Komediehuset i lille Grønnegade, undertegnet af
nævnte Ulsøe. Disse offenlige Maskerader bleve imidlertid
næsle Aar forbudte ved en kongelig Befaling. Aarsagen hertil
var fornemlig det dermed forbundne Hasardspil, livorvel dog
nok Hensynet til det Tab, som de forskjellige bestaaende
Lotterier led derved, mere kom i Betragtning end den For
dærvelse, som dette Spil kunde afstedkomme i Samfundslivet.
Men for Theatret og for Skuespillerne, som ved Forbudet
mod offenlige Maskerader gik Glip af en god Indtægt, var del
højsl uvelkomment, og da Holberg i sit ypperlige Lystspil
„Maskeraden4, der opførtes kort Tid, efter at den kgl. Resolu
tion var udkommen, lader Henrik føre el meget veltalende
Forsvar for denne Forlystelse, kan det vel antages, at han,
hvem Theatrets Vel laa meget paa Hjerte, paa denne Maade