43 / 387
Kjøbénhavneri for 50 til 60 Aar siden
43
andet godt Indfald eiler morsom Anekdote og — man holdl
ingen la ler. Der blev vel ogsaa udbragt Skaaler, men disse
indlededes ikke paa liin pompøse, stundom for adskillige Ta
lere ikke lidet halsbrækkende Maade, men de lød saaiedes:
„Nu vil jeg udbringe en Skaal for Hr. Grosserer Hans Jensen
og hans Madame . . . . Nu maa vi drikke paa de unge For
lovede, Jfr. Petersens og Hr: Christensens Velgaaende, det
gaa dem ve l!“ Saa besvaredes det med: „Og dette skal være
Jfr. Petersens og Hr. Christensens Skaal; og Skam for den,
som ikke, osv.“ , og saa udbrød man i skingrende Hurraraab,
der lød langt ud i Gaden.
Men talte man kun lidet, det vil sige ved Skaalerne, — thi
iøvrigt var Munden godt paa Gang —, saa sang man desto
mere. I ethvert velindrettet Hus var der Sangbøger, og hvor
der ingen var, bleve de lejede til Festligheden. Der blev sunget
patriotiske Sange, som skildrede Danmarks Herlighed, saa
iedes som „Dannevang ved grønne Bred“ , „Danmark, Dan
mark, hellige Lyd, himmelske F ryd“, o. fl., men især var
det Rahbeks, Zedlitz’s, Abrahamsons, Oehlenschlågers og
mange andres Drikkeviser, der bleve sungne, og hvis Melodier
vare almindelig bekjendte. Det var Drikkevisernes T id ; der
var en lyslig Sorgløshed i disse Sange; der var maaske ogsaa
en vis kynisk Livsanskuelse deri, men det Humor, hvormed
Digteren blæste ad alle Livets Trængsler, havde noget vel-
gjørende og forfriskende. Alle sang de Vinens Pris og lovpriste
dens Virkninger paa Gemyttet, og man skulde fristes til at
tro, at denne Drikkevisernes Tid ogsaa paa en vis Maade var
Drikkelagenes, hvor man endte under Bordet. Dette var dog
ingenlunde Tilfældet, i det mindste ikke i de selskabelige Sam
menkomster, jeg her nærmest har for Øje. Vinen blev nok
meget besungen, men den blev kun lidet drukket ved slige
Selskaber, og overhoved var man aldeles ikke umaadeholden
indenfor Familielivet. Den væsen ligs te Drik ved et Aflen trak
tement var Punsch, tillavet efter Schillers Recepl i hans Vise
„Vier Elemente, innig gesellt'1: Rom, kogt Vand, Citron og
Sukker og, naar det kom højt, lidt Krydernelliker. Den blev
tillavet i en mægtig Bolle, i Reglen af kinesisk Porcelæn, og
saa kunde enhver øse saa meget, han vilde, og saa ofte, han
vilde, i sil Glas. Drikken, i større Kvantiteter,- var jo nok
berusende, men da man saa temmelig var vant lil den, gjorde
den ikke nogen betydelig Virkning. Denne visle sig i Heglen
kun i mere højrøstet Tale og Latter, i mere skingrende Sang
og i et mere støjende Væsen. Ogsaa Damerne fik deres til-