![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
38
Kjøbenhavneri for 50 fil 60 Aar siden
for adskillige Flasker, og frygtede for at blive krævede, hvad
der ogsaa undertiden skete.
At liolde Vinstue og sælge Vin var dengang en meget ind
bringende Forretning, og flere Mænd erhvervede sig derved
en Formue, der for de Tider vel kan betragtes som enorm. Til
disse hørte Vinhandler Ha agen Hagen i Gothersgade, der ved
sin Død i 1821 efterlod sig en Million Rdlr. Men hans For
mand sammesteds, Bolten, efter hvem Hagens Gaard var op
kaldt, havde gjort en endnu mere glimrende Karriere. Bolten
var gift med en Datter af den bekjendlé Værtshusholder Peer
Larsen, hvor Holberg plejede at søge. Ved sin Handel med Vin
under den amerikanske Krig, især paa Ost- og Vestindien,
havde han fra simpel Vintappersvend bragt det saa vidt, at
han i sin Tid ansaas for en af de rigeste Privat mænd i Kjø
benhavn. Han levede paa en meget stor Fod, ejede Sorgenfri
Slot ved Lyngby, der siden kjøbtes af Arveprinds Frederik,
og lod sig baronisere. Han indlod sig imidlertid paa temmelig
farlige Spekulationer, og tilsidst tvang Tidsomstændighederne
ham til at opgive sit Bo med en Gjæld af 15 Millioner. Ikke
desto mindre svang han sig igjen op, og da han døde, efterlod
han sine to Børn, en Søn og en Datter, hver en Tønde Guld.
Datteren blev gift med daværende Kammerjunker, senere Ge-
heimekonferensraad Bulow. Blandt Boltens Efterladenskaber
var der en saa stor Mængde Sølvtøj som efter en Fyrste.
Ovenstaaende sandfærdige Beskrivelse af en Vinstue i de
Dage passer paa næsten alle daværende kjøbenhavnske Be-
værtningssteder. Om nogen luxuriøs Udstyrelse var der aldrig
Tale, men i Reglen var selve Beværtningen, hvad man kan
kalde god og solid, og Priserne billige. Denne Mangel paa
Komfort viste sig endog i de saakaldte Schweizer-Kafeer: Ja
cob Mini, Hjørnet af lille Kongensgade og Kongens Nytorv,
Pleisch, Amagertorv, og Pedrin, Gammeltorv, som besøgtes
af den saakaldte fine Portion. Selve Lokalerne vare kun lidet
hyggelige, skumle og tilrøgede, Møblementet bestod af en sim
pel Disk, af Smaaborde af malet Fyrretræ, hvorpaa der stod
et Tællelys med tilhørende Lvsesax, hvilket tændtes, naar der
indfandt sig en Gjæst, og slukkedes, naar han gik. Langt
bedre udstyret var Knirschs Kafé i Hotel d’Angleterre med
tilhørende Billarder, som vare stærkt besøgte. I Haven ved
Hotellet var der en Keglebane, som blev ikke lidet berygtet
ved det Paréspil, som her dreves, og hvorved unge Mennesker
af god Familie ikke sjældent bleve trukne skammeligt op.
Et Selvmord, begaaet af et ungt Menneske, der paa denne