37 / 387
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
37
Landet Indsamlinger, og til dette Formaals Fremme udgaves
et eget Blad „Grækervennen", redigeret af Kapt. Fr. W. Stock-
fleth. Kort sagt, der var en fuldstændig Grækermani her i
Kjøbenhavn. Med hvilken Spænding man her fulgte Begiven
hederne i det fjerne Østen, fremgaar noksom af det anførte,
og ingensinde bleve Bladene saa meget læste som den Gang.
T Mad. Augsburgs Vinstue var der en bestaltet Oplæser, en
vngre Mand, der besad historisk og geografisk Kundskab nok
til at forklare Begivenhederne, og saa snart „Statstidenden"
eller „Dagen" kom, forlod de spillende deres Kort, Konversa
tionen ophørte, og alle flokkede sig sammen for at høre, hvad
Posten havde bragt. Det var omtrent noget lignende som det,
der foregik paa offenlige Steder i Kjøbenhavn under de sles
vigske Krige. Ogsaa „Politivennen", der betragtedes som en
Slags literær Gabestok, blev flittig læst og kommenteret.
Endnu skulle vi som et meget vigtigt Element i den Augs-
burgske Vinstues Karakteristik ikke glemme den gamle Op
varter, der lød Navnet Peter, et almindeligt Navn for Datidens
tjenende Aander. Han var paa Stuen et ligesaa gammelt Inven
tarium som Stole og Borde, og ligesom disse havde han lidt be
tydeligt af Tidens Tand. Ansigtet var ligesaa rynket som et
forgjemt Løgæble, det sparsomme Haar spillede i det graa,
og hans Kostume, bestaaende af en luvslidt blaa Trøje, dito
meget korte Benklæder og grønt Bays Forklæde, harmone
rede godt til hele hans Personlighed. Paa hans spidse Næse
viste sig Spor af Bacchi Gavers Nydelse, og den Omstændig
hed, at han ikke saa sjældent blev trakteret med en halv
Pægl Vin, forklarede noksom den stærke Rødme, der henad
Aften viste sig paa hans Kinder. Heraf kan ogsaa sluttes
til et meget fortroligt Forhold mellem ham og Stamgjæsterne;
man fandl det aldeles ikke forunderligt eller næsvist, at han
gav sit Besyv med i Samtalen, og naar Gemytligheden tilsidsl
kulminerede om en Bolle Punsch med tilhørende Sang, sekun
derede han med sin hæse Bas, skænkende i Glassene og ikke
forglemmende at sørge for sit eget. Mad. Augsburg selv, en
gammel Kone med pibet Kappe, Tour, Hvergarnskjole og et
meget renligt hvidt Forklæde, lod sig kun sjældent se. Hun
færdedes i sine egne Gemakker paa første Sal, stolende paa,
at Peter paa en værdig Maade repræsenterede hende, og naar
hun viste sig blandt Gjæsterne, blev hun af alle hilset med
Høflighed, af enkelte med en sky Ærbødighed, for saa vidt de
havde Bevidstheden af, at de stode til Bogs hos Madamen