35 / 387
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
35
forøgedes endnu mere ved de store Damphvirvler, der opsteg
fra Gjæsternes Kridtpiber og samlede sig til en tæt Taage.
Dengang kjendte man kun lidet eller intet lil Cigarer; Kjø-
benhavn, hvor der nu næppe er nogen Gade eller Stræde, der
ikke har et eller flere Cigarudsalg at opvise, havde dengang
kun et Par enkelte Udsalgssteder for denne Vare, nemlig paa
Vestergade og i Antoniestræde (den saameget omtalte Rade-
kop). Tobakken blev røget
in natura
, eller den blev nydt i Form
af Skraa eller Snus, og en Tobaksdaase hørte som et uund
værligt Stvkke med til en ældre Mands Ekvipering. Tobakken
blev næsten altid røget af Kridtpiber eller af de mere for-
muende af Merskuinshoveder, en meget almindelig Luxusgjen-
ståndj hvorpaa der stundom anvendtes betydelige Summer.
Hos Mad. Augsburg saas næsten alle Gjæster med Kridt
piber; enhver Stamgjæst havde sin egen, men de naaede sjæl
dent til at blive rigtigt tilrøgede; det var skrøbelige Varer, og
der hengik ikke nogen Aften, uden at flere bleve slaaede i Styk
ker, men de vare let erstattelige, thi Prisen paa et helt Dusin
oversteg ikke en Marks Penge. Tobakken var i Reglen af hol
landsk Oprinjdelse, og Fjerdingposerne havde til Paaskrift:
„De
heste Tabac urtder de Sonne“
med tilsvarende Vignet.
Gjæsterne forsamlede sig i Grupper om Bordene, hver med
sit Glas Rødvin eller Portvin ved Siden, eftersom man kun
kjendte lidet til den Blanding, som nu gaar under Navn af
Toddy. Naar man ret vilde traktere sig, lod man Vinen varme
og blande med Sukker og Kryddernelliker. Men at blande
den med Vand ansaas for en Vanhelligelse, og desuden antoges
det, at denne kemiske Proces i Forvejen alt var mere end
ønskeligt foretagen af Vinhandleren. Nogle af Gjæsterne spil
lede Kort, Polskpas eller, naar det kom højt, en LTlombre.
Whist kjendte man ikke dengang synderligt lil, og desuden
hadede man dette Spil af Patriotisme, thi det tilhørte jo en
Nation, som paa en skændig Maade havde overfaldet os, af
brændt Byen og stjaalet Flaaden. 1 Reglen blev der spillet
om Drikkevarer, hvoraf der blev konsumeret en betydelig
Mængde, og altsom det rykkede henad Natten, antog Kinderne
en kobberrødlig Farve, Øjnene bleve stirrende, Talen og Ud-
raabene mere støjende, og ikke altid kunde Tungen magte at
svare til Tankens Intentioner. Andre talte indbyrdes om Da
gens Nyheder, om det sidste Bal ved Hoffet, om Byskandaler,
om det nyeste T heaterstykke. Der afgjordes tillige Forret
ninger; der modtoges Bestillinger, og der indlededes Forbin
delser. Bladlæsningen, der nu næsten er Hovedsagen paa vore
3
*