GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri jor 50 til 60 Aar siden

for at støtte lians vaklende Gang. En anden bekjendl Vin

kjælder var forhenværende Skuespiller Pilloys under Komedie-

huset. Her var det, at især Skuespillerne og deres gode Ven

ner søgte. Der fortælles, at da Frederik den Femtes Gemal

inde, Dronning Louise, var frugtsommelig, og hendes Ned

komst daglig ventedes, tog Pilloy det Løfte af Skuespiller

Rose, at han, hvis det blev en Prinds, skulde indfinde sig i

Kjælderen og drikke alle kommende til paa Kronprindsens

Velgaaende. Eli Aften, da Rose allerbedst sad ved et Slag Kort

i Sorte Christians Krog (ved Rosenborg Ilave), hvor han og

flere gode Venner søgte, begyndte Kanonerne at tordne fra Vol

dene, og da nu den anden Omgang af Skuddene lod sig høre,

og det saaledes viste sig, at der var født en Prinds, kastede Rose

Kortene og ilede med bevingede Fjed til Pilloys Kjælder, hvor

den gamle Vært ventede ham med en Halvpots-Pokal god gam

mel Rhinskvin i Haanden. Rose maatte nu den Nat tømme

Pokalen syv og tyve Gange paa den nyfødte Prindses, paa hans

ejegode Faders og tilbedte Moders Velgaaende, formodentlig,

som Rahbek siger, trøstende sig ved denne noget hvasse T je

neste med, hvad man i senere Dage sang:

„Og hvo som falder af denne Hus,

Han falder for Kongen og hans Hus“ .

Men vi vende tilbage, lil Mad. Augsburgs Vinstue i Hum

mergade. Det er Vinteraften, Sneen fyger udenfor, og i den

store Kakkelovn med Tromle, som bærer Aarstallel 1788, flam

mer Ilden lystig. Den rummelige, men temmelig lave Stue er

fuld af Gjæster, for Størstedelen hørende til Borgerklasserne,

Kjøbmænd, Ilaandværkere og et Par enkelte Embedsmænd i

Kancelliet. De fleste have el Præg af Adstadighed og ere enten

gifte Folk eller Pebersvende. Der ses kun faa unge Mennesker;

disse søgte helst paa Billardstuerne, naar de engang imellem

kunde faa Lejlighed eller Lov til at slippe bort fra det strenge

Familieliv, der ikke vilde vide af denne Renden paa Værts

huse, hvoraf da ogsaa Følgen var, at den unge Verden var de

sto mere grisk paa den forbudne Frugt og søgte denne paa

mindre hyggelige Steder, som f. Ex. i den bekjendte Dandse-

bod „K jæden“ i Dronningens Tværgade, hvor selv Sønner

af bedre Familier, Studenter, Kontorister hørte til del meget

brogede Selskab, og hvis Moralitet her ikke saa sjældent led

et Skibbrud, der ikke forvandtes hele Livet igjennem. Med

Sædeligheden var det overhoved dengang ikke synderlig bedre