![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0036.jpg)
36
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
offenlige Steder, var del lier aldeles underordnede, og det skal
ogsaa erkjendes, at Bladene, foruden at de vare meget smaa
og meget faa i Tallet, kun frembød ringe Interesse.
I Fredsperioden, som fulgte efter Kongressen i Wien, vare
de udenlandske Efterretninger af særdeles ringe Betydning.
Dengang forstod man langtfra som nu at udbytte det inden
landske Stof, som Dagsbegivenhederne frembyde, og disse
vare derfor i Reglen, for saa vidt de kom frem for Offenlig-
heden i „Statstidenden" eller i „Dagen“ , meget ufuldstændige
eller meget tarvelige. Der gjorde sig hos alle Autoriteter et
Hemmelighedssystem gjældende, hvoraf fulgte, at saa godt
som intet af deres Virksomhed kom frem for Offentligheden,
og det skal ogsaa siges, at Folk heller ikke bekymrede sig
stort derom. Selv Politi og Domstole, der nu afgive et meget
væsenligt Stof for Bladene, lod kun som en Undtagelse en
eller anden
cauce celebre
komme frem for Dagens Lys, og da
gav denne ogsaa i mange Tider Stof lil Omtale. Det var hin
politiske Umodenheds- eller maaske Umyndighedstid, den sen-
timental-idylliske Tid, da man glad og fornøjet tog i Skoven,
glædede sig over enhver Kjærminde, man fandt i „Danne-
vang“ , og for Resten lod Fem være lige. Derfor omhandlede
Bladene kun meget lidet de offenlige Anliggender, og var der
noget, saa var det i Reglen af aldeles speciel eller lokal Natur,
men forøvrigt drejede Diskussionen sig mest
0111
Theater,
Æsthetik og Kunst, og kom Gemytterne i Bevægelse, skete
det saa godt som udelukkende paa Basis af literære eller æsthe-
tiske Meningsforskjelligheder, som f. Ex. under den Baggc-
senske Fejde eller ved Kontroversen mellem Heiberg og Oeh-
lensch låger.
Et stort Røre i Gemytterne vakte den græske Frihedskrig
i Aarene 20. Cheferne for Bevægelsen, Fyrst Ypsilanti, Mar
kos Bozzaris, Miaulis, Ivariaskes, Ivolokotronis, Heltinderne
Bobelina og Modena Mourogenia vare i alles Mund og tilbades
som Afguder. Missolunghis Belejring og Myrderierne ved Ind
tagelsen satte Digternes Penne i Bevægelse, overalt hos Bog
handlerne og paa Børsen saas Billeder, forestillende de vig
tigste Episoder af denne Kamp, og Ali Pascha af Janinas Gru
somheder og senere Fald vare fremstillede paa en meget an
skuelig Maade. Vi havde ogsaa vore Philhellencre, Folk, hvis
Begejstring for Grækernes Sag førte dem lil at deltage i Kri
gen, og blandt disse kan nævnes Professor i Naturhistorien,
afdøde Henr. Nic. Krøyer, samt en Adjunkt Plum, der indbød
Medborgere til at deltage i Kampen. Der skele ogsaa her i