GamleKongensKjøbenhavn

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

søge Raad. E fter at liave adspurgt Casorti om forskjellige

Ting, erklærede Lægen, at han kun vidste ét Raad, det nem

lig, at Patienten skulde søge Adspredelser, og at han saa-

ledes en Gang imellem skulde besøge Casortis Theater for al

more sig over P jerro ts grundkomiske Narrestreger. „Ak, ja ,“

svarede Casorti, „dette Raad vilde jeg gjerne følge, naa r jeg

blot var i Stand dertil.“ — „Hvorfor ikke?“ spurgte Lægen,

„De h a r jo vel nok Raad lil en Gang imellem at spendere en

tre Marks Penge.t£ — „Det er ikke Aarsagen,“ var Svaret, „men

der er en anden slem H indring; jeg skal sige Dem, at jeg hæn

delsesvis selv er Casorti.“

Forestillingerne bestod foruden Pantom imer af Linedands

og ekvilibristiske Kunster. Som Linedandserinde udmærkede

sig især Mad. P r i c e , Moder til A d o l f og afdøde J a m e s

P r i c e , en meget smuk ung Dame af en imposant Figur og med

dejligt sort Haar, som i lange naturlige Lokker bølgede ned

ad hendes Skuldre. Denne hendes Færdighed gik i Arv lil

hendes Søn, C a r l P r i c e , der udmærkede sig som Bajazzo

og Ekvilibrist, men døde i en ung Alder. De fleste af Pricerne

medvirkede ogsaa i Pantom imerne i Forening med andre Med

lemmer af Selskabet, saasom Jfr. C a s o r t i , senere gift med

Violinspilleren J o a k im P e t o l e t t i og Moder til Jfr. P e lo -

l e t t i , som ha r medvirket ved det Volkersenslce Pantomime

selskab paa Tivoli, Mad. F r i c h o n , L e d e t , den forhen om

talte P a r a n , og W i n t h e r , gift med en Datter af den ældre

Price.

E fter at Selskabet havde spillet paa Hoftheatret i Aarene

1801 og 1802, gav det om Sommeren Forestillinger i Dyre

haven og om Vinteren i et Lokale paa Vesterbro i en d e r

værende Ejendom (nuværende Nr. 70, Slagtermester Ebstrups

Sted), indtil del opnaaede at bygge sig et eget Theater paa

en Plads lige overfor Skydebanen. Æ ld re Folk ville endnu

mindes den graamalede Bygning, der laa indenfor et Gitter

værk, og hvorpaa der med hvide Bogstaver, omgivet af Kun

stens Attributer, et Minervahoved, en Maske osv., var malet

„Morskabstheater". Saavidt vides, var det i 1818, at dette The

ater toges i Brug. Der blev i Reglen spillet

0111

Sommeren og

E fteraaret, og disse Forestillinger vare næsten altid godt be

søgte al‘ alle Samfundets Klasser, naturligvis mest af Børn,

skjønt Voxne ogsaa gjerne drog derud for at gotte sig over

P je rro ts Løjer. Af og til foretog Selskabet

0111

Vinteren en

Kunstrejse i Udlandet.

E fter den æ ldre P r ces og Casortis Død i Tyverne under-