![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0068.jpg)
68
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
søge Raad. E fter at liave adspurgt Casorti om forskjellige
Ting, erklærede Lægen, at han kun vidste ét Raad, det nem
lig, at Patienten skulde søge Adspredelser, og at han saa-
ledes en Gang imellem skulde besøge Casortis Theater for al
more sig over P jerro ts grundkomiske Narrestreger. „Ak, ja ,“
svarede Casorti, „dette Raad vilde jeg gjerne følge, naa r jeg
blot var i Stand dertil.“ — „Hvorfor ikke?“ spurgte Lægen,
„De h a r jo vel nok Raad lil en Gang imellem at spendere en
tre Marks Penge.t£ — „Det er ikke Aarsagen,“ var Svaret, „men
der er en anden slem H indring; jeg skal sige Dem, at jeg hæn
delsesvis selv er Casorti.“
Forestillingerne bestod foruden Pantom imer af Linedands
og ekvilibristiske Kunster. Som Linedandserinde udmærkede
sig især Mad. P r i c e , Moder til A d o l f og afdøde J a m e s
P r i c e , en meget smuk ung Dame af en imposant Figur og med
dejligt sort Haar, som i lange naturlige Lokker bølgede ned
ad hendes Skuldre. Denne hendes Færdighed gik i Arv lil
hendes Søn, C a r l P r i c e , der udmærkede sig som Bajazzo
og Ekvilibrist, men døde i en ung Alder. De fleste af Pricerne
medvirkede ogsaa i Pantom imerne i Forening med andre Med
lemmer af Selskabet, saasom Jfr. C a s o r t i , senere gift med
Violinspilleren J o a k im P e t o l e t t i og Moder til Jfr. P e lo -
l e t t i , som ha r medvirket ved det Volkersenslce Pantomime
selskab paa Tivoli, Mad. F r i c h o n , L e d e t , den forhen om
talte P a r a n , og W i n t h e r , gift med en Datter af den ældre
Price.
E fter at Selskabet havde spillet paa Hoftheatret i Aarene
1801 og 1802, gav det om Sommeren Forestillinger i Dyre
haven og om Vinteren i et Lokale paa Vesterbro i en d e r
værende Ejendom (nuværende Nr. 70, Slagtermester Ebstrups
Sted), indtil del opnaaede at bygge sig et eget Theater paa
en Plads lige overfor Skydebanen. Æ ld re Folk ville endnu
mindes den graamalede Bygning, der laa indenfor et Gitter
værk, og hvorpaa der med hvide Bogstaver, omgivet af Kun
stens Attributer, et Minervahoved, en Maske osv., var malet
„Morskabstheater". Saavidt vides, var det i 1818, at dette The
ater toges i Brug. Der blev i Reglen spillet
0111
Sommeren og
E fteraaret, og disse Forestillinger vare næsten altid godt be
søgte al‘ alle Samfundets Klasser, naturligvis mest af Børn,
skjønt Voxne ogsaa gjerne drog derud for at gotte sig over
P je rro ts Løjer. Af og til foretog Selskabet
0111
Vinteren en
Kunstrejse i Udlandet.
E fter den æ ldre P r ces og Casortis Død i Tyverne under-