GamleKongensKjøbenhavn

K jøbenliavneri for 50 til 60 Aar siden

ikke saa let Navne som Mad. Fourau-x, Jfr. Tourniaire, men

fremfor alt Damerne Lezinski, Kremzow og Mad. Tourniaire,

om hvem det med Rette kunde hedde, at de havde udsmuglet

af Kjøbenhavns Fæstning saa mangt et H jerte og saa mangen

en Bankoseddel. Isæ r var Lezinski og Kremzow Dagens Løv

inder. Naar de optraadte, var Cirkus propfuldt og Bifaldet

stormende.

(

Vesterbro-Theater blev ogsaa flittigt benyttet af rejsende

dramatiske Selskaber af næsten alle Nationaliteter, der fandt

deres Fordel ved at hidflytte Thesp iskarren hertil. Jeg m inder

om Bornholdts og Schlemuliers Selskab, der her gav Operaer

i det tydske Sprog. Dette Selskab talte flere respektable Kræf

ter, saasom Demoiselle Fischer, Mad. Christiany, Bassisten

Fackler, Æ g teparret U rsp ruch , Sangerinden Mad. Ubrieh. Der

opførtes flere gode Operaer, saasom „Jægerb ruden“, „Wil

helm T e ll“, „Lestocq", „Bortførelsen fra Seraillet“, „Maske

ballet" og Boyeldieus „Johan af P a ris“. I sidstnævnte Opera

gjorde Tenoristen Sccst saa megen Lykke, al det kgl. Theaters

Chef, Holstein, blev formaaet til, skjønt efter megen Mod

stræben, at engagere ham. Secst var født i Byen Slesvig, han

talte kun meget daarligt Dansk, og det viste sig ogsaa ved

hans forskjellige Debuter, blandt andre som Robert af Nor-

mandiet, at hans Engagement var langtfra det heldigste. Man

fandt, at „slesvigsk Smør“ var ligesaa uheldigt som dansk

hos en Tenorist, og det varede ikke længe, før han blev hen

vist til en Korsangers beskedne Stilling.

Megen Lykke gjorde et andet tydsk Selskab, saa vidt erin

dres under en Hr. Muneks Direktion, der opførte tydske F a r

cer og Folkekomedier. Blandt Personalet befandt sig de dyg

tige Kunstnere Wilcke og Zimmermann, som i Nestroys „Lmn-

pa civagabu nd us“, Rayinunds „Der Yerschwcnder“ og Angelys

„Fest der Handwerker" gjorde formelig Furore. Ved dette

Selskab befandt sig den danskfødte Skuespiller Pallesen, som

efter at have gjort megen Lykke i „Den rejsende S tudent14

ligeledes blev engageret ved det kgl. Theater, hvor han dog

trods sit betydelige Talent kun blev en kort Tid, da han paa

Grund af sil stridbare Gemyt og sin Lyst til det omflakkende Liv

ikke kunde finde sig til Rette derved. Senere'afvexlede ikke faa

Thea te rtrupe r med Beriderselskaber. Der var flere franske Sel

skaber, saasom Armands særdeles gode; der var spanske Dand-

sere, blandt hvilke især den smukke Dolores Serral gjorde Op

sigt, og selv „Vennerne hinsidan Sundet“ lode sig repræ sen tere

af et Selskab, der im idlertid ikke videre tiltalte. Ile r var det og-